Corona indsamling fortsætter

Foto: Pixabay

Billund Kommunes museer skriver i en pressemeddelelse at Corona indsamlingen fortsætter.

I har forsat mulighed for at sætte præg på hvorledes denne mærkværdige tid skal huskes og formidles for eftertiden. Samfundet åbner så småt op igen. Institutioner, skoler, arbejdspladser, museer, biblioteker og meget andet åbner gradvist. Derfor opfordrer vi til, at I nu tager del i denne indsamling, mens erindringerne er friske. Fortæl om jeres hverdagsliv og personlige oplevelser under COVID-19 pandemien og indlever genstande til museet.

Museer, biblioteker og arkiver i Billund Kommune er gået sammen om at indsamle lokalbefolkningens erindringer som et vidnesbyrd om denne særlige tid. Vi er interesserede i både beretninger, genstande, billeder, og video. Da vi arbejder med indsamling af samtidshistorie, kan genstande virke som en diffus størrelse. Eksempler på genstande der kunne være relevante: Køkkensaksen man brugte til at klippe ungerne med da frisøren var lukket. Toiletrullen man sikrede sig under den kaotiske begyndelse. Bamsen man satte i vindueskarmen. Visir, håndsprit og andre værnemidler og meget andet. Det er kun fantasien der sætter grænser. Vi er samtidig interesserede i henvendelser fra både privatpersoner og lokale virksomheder  

Alle historier, store som små, er interessante når vi skal forsøge at dække kommunens fælles erindring. Hvilke bekymringer har unge i forbindelse med virusudbruddet? Hvordan forsøger I at skabe en forholdsvis normal hverdag for jeres børn, og hvordan forklarer I dem om alt det, der foregår ude i den store verden? Hvordan påvirker ensomheden én i denne tid? Hvordan bruger I lokalområdet? Hvilke bekymringer har udsatte borgere? Er der lyspunkter i denne tid? Har man f.eks. knyttet tættere bånd til morfar? Er man blevet surdejsekspert? Er der trods afstand skabt større sammenhængskraft?

 Indsamling
Ønsker man at tage del i vores indsamling kan man henvende sig i skranken i Magion Biblioteket. Eller man kan kontakte enten bibliotekar Kim Nissen – kni@billund.dk, museumsinspektør Jonas H. Ruskjær – jrus@billund.dk eller til Karin Berg fra det lokalhistoriske arkiv – karin@grindstedarkivet.dk. 

De indsamlede erindringer og materialer skal selvfølgelig hjælpe os med at kunne dokumentere denne tid i kommunen for eftertiden. Det er et vigtigt vidnesbyrd om netop vores lokalhistorie.

Følg museet på facebook.com/billundkommunesmuseer
Følg biblioteket på facebook.com/billundbib/

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.