Bülows Hjørne: Fra hotelkarl i Grindsted til verdensberømt operastjerne

Af Louis Bülow

For at sætte et menneskeligt ansigt på fortællingen om den fattige og prunkløse hotelkarl fra Grand Hotel i Grindsted, der skal gå så grueligt meget igennem for at ende som feteret mangemillionær og berømt operastjerne på de største internationale koncertsale og operascener, toner et erindringsglimt frem fra TVs talentkonkurrence Britain’s Got Talent i juni 2007.

Vi genoplever dét magiske øjeblik, da en lille, trind og kejtet telefonsælger kanter sig ind på scenen som en stor undskyldning for sin tilstedeværelse. Med sin runde skikkelse, basunkinderne, de skæve tænder og den velkendte slidte mundering ligner han det, han er – en mand, der lever af at sælge mobiltelefoner i Wales.

Få øjeblikke forinden er Talentshowets forrige deltagere blevet buhet ud af scenen, dommere og publikum ser frem til endnu en nedsabling, og Paul Potts står klar til at føje endnu et nederlag, en knust drøm, en bristet illusion, til samlingen.

H.C. Andersen kunne ikke have skrevet det bedre. I en nymodens udgave af eventyret om Den Grimme Ælling flyder alle blanke øjne over, da Paul Potts med sin fløjlsbløde tenor og pureste stemmepragt giver sin fortolkning af Puccinis klassiske arie Nessun Dorma fra Turandot.

Den skelsættende aften i 2007 skal Paul Potts tage skeptiske dommere, et kræsent publikum, TV-seere og selv inkarnerede operahadere med storm, så englene synger – og alle andre nikker med. Ikke et øje er tørt, en verdensstjerne er født, hans debutalbum One Chance sælger 4 millioner eksemplarer, og på Youtube nærmer TV-klippet fra dengang sig hele 200 millioner klik.

Hérhjemme kan man engang i begyndelsen af 1940’erne opleve en opvakt fiskerdreng fra små kår i det vestjyske synge gamle salmer i Ringkøbing Kirke.

Med sin frysende smukke tenor skal Peter Sand – for ham er det – senere bryde gennem lydmuren som en gudsbenådet sanger, der hverken er skolet i noder, komposition eller stemmeteknik. Til gengæld ejer han til overflod glæden ved at synge, og eventyrets tryllestøv drysser blidt ud over også hans skæbnefortælling som en moderne Askepot-historie.

Det unge sangtalent bliver bogstaveligt talt sat på aktier på sin hjemegn. I det lille landbosamfund samler hans bysbørn penge ind for at hjælpe ham til en egentlig sanguddannelse, krydret  med kostbare studieophold i udlandet.

Peter Sand knokler i flere år på fiskekuttere i Ringkøbing og Skagen, men i stille stunder på havet modnes hans passion for sangens univers og tanken om at synge for andre end torsk, rødspætter og skrigende havmåger.

Han beslutter at kaste anker, går i land og opsøger Anker Olesen på Grand Hotel i Grindsted, hvor den kendte Kgl. Koncertsanger har regeret som hotellets ejer siden 1930’erne. Til Peter Sands store glæde ligger sang, kunst og kultur hotelejeren meget på sinde

Med Peter Sands ord: ”Jeg rejste ned til ham for at faa et Raad og sang for ham, og han var meget positiv. Jeg tilbød ham i hvert fald mit Arbejde mod hans Undervisning, og saa blev jeg Portier.”

Hotelejeren beslutter at give sin sangglade hotelkarl en uventet chance. En aften til Sankt Hans lægger sangeren Aksel Schiøtz vejen forbi Grand Hotel i Grindsted og vennen Anker Olesen, der beder Peter Sand synge Midsommervisen.

Aksel Schiøtz står i de år på højdepunktet af sin karriere og bliver bjergtaget af Peter Sands smukke sangstemme. Sammen med Anker Olesen får han overtalt den unge mand til at gå med over i Grindsted Kirke tæt ved og synge Ingemanns salme Fred hviler over Land og By.

I Hedens Domkirke kommer Peter Sands rene salmetone og lette stemme for alvor til sin ret. En bevæget Aksel Schiøtz fælder sin dom: – Meget, meget smukt …”  lyder det fra datidens mest berømte danske sanger.

I et interview med Jyllands-Posten har Peter Sand løftet sløret for, hvad der egentligt skete den Sankt Hans aften i Grindsted:

”Jeg husker det saa tydeligt, jeg stod og fejede Hestepærer, da Schiøtz kom hen til mig. Saa fik jeg lov til at synge for ham i Kirken … Olesen og Schiøtz sad dernede, og Hjertet hamrede i Brystet på mig. Da jeg var færdig, troede jeg, at det var en Fiasko. Saa bad Schiøtz mig om at synge et Vers om … Han sagde noget meget, meget pænt om min Stemme, og saa var det jo afgjort. Nu turde jeg stikke Kursen af.”

Få måneder senere tager Peter Sand afsked med sin mentor Anker Olesen og Grindsted for at rejse til København – og synge videre …

Et lille årti senere har Peter Sand skrevet sig ind i alle historiske annaler som en berømt tenor og operastjerne, der færdes hjemmevant på de bonede gulve på verdens mondæne operascener og internationale koncertsale.

Men først og sidst skal Peter Sand brage igennem som samtidens og sin generations betydeligste salmekomponist, der med et væld af sange og salmemelodier bag sig har været med til at forny den danske sangskat. I dag sammenlignes han ofte med komponisten C.E.F. Weyse, der står bag bl.a. Altid frejdig når du går, I østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud.

Da journalist Ib Rasmussen fra Aarhus Stiftstidende i april 2000 lagde vejen fordi Peter Sands Sangstudie i det indre af Aarhus, var det som at træde ind i en ganske anden verden:

”Her bor Peter Sand, og hans domicil er en dunkel hule. Rundt om i stuen på små borde står alterlys og tjener som den primære lyskilde …. tykke biografier om gamle mestre … stakke af kassettebånd hulter til bulter … øverst oppe tæt på loftet troner både Bach og Beethoven som et sæt blege gipshoveder … Sceneriet er en komponist værdig.”

Til vingesuset af sang og salmemelodier betroede Peter Sand i Sangstudiet i Smilets By Stiftens udsendte, at han i sin karriere var blevet forundt at modtage et væld af anerkendelser, lovord og royale påskønnelser fra bl.a. det danske og det britiske kongehus:

”… det ene vidnesbyrd frem efter det andet. Snart er sofabordet i stuen overstrøet med breve, fulde af lovord. Breve fra sognepræster, biskopper, dronninger, paver, syngende munke både fra Beuron i Tyskland og fra Bornholm.”

I Vatikanet var Peter Sand blevet belønnet med en særlig fortjenstmedalje for sine kompositioner. I 1973 blev han modtaget i privataudiens hos Pave Paul VI, der overrakte ham en medalje af guld som anerkendelse af hans komposition til salmen Kom Sandheds Aand, og Vidne Giv. Året forinden var salmen blevet uropført med Peter Sands melodi i Aarhus Domkirke.

Peter Sand sov stille ind i Aarhus i september 2006, 81 år gammel.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.