Annie åbner børnetøjsforretningen Børnlille i Grindsted til oktober

Annie Kristensen foran butikken - Foto: René Lind Gammelmark

Annie Kristensen fra Grindsted åbner til oktober sin egen lille hyggelige forretning “Børnlille” i de lokaler hvor Lis Sørensen havde Butik Nr. 1 og senere Mia H.

Annie er i øjeblikket ansat i BC Mode, og her har hun været rigtig glad for at være. I tiden hos BC Mode har hun fået lidt blod på tanden og set hvor godt de lokale borgere støtter op om butikkerne i byen. Derfor har nu nu mod på at åbne sin egen buti, som hun længe har drømt om. . Efter at være blevet mor til Arthur i 2018, steg hendes interesse for børnetøjet. 

Inden Annie kom til BC Mode, var hun butikschef i en interiør-butik i Vejle i seks år.

Annie og hendes mand Michael, var nede og kigge i midtbyen og faldt over det ledige lokale på Vestergade 1. Lokalet var lige præcist det hun havde gået og ledt efter, det er småt, hyggelig og der er plads til stemning og nærvær. Der er stuk i loftet og de 50 kvadratmeter butikslokale har en helt perfekt størrelse.

I butikken vil hun sælge børnetøj og sko fra 0-6 år, og om der på et senere tidspunkt bliver udvidet med tøj til ældre børn, ved hun ikke. Hun åbner også webshop, idet hun har overtaget en webshop fra en butik der er lukket i Esbjerg, webshoppen kører hun sideløbende med butikken. Åbningsdatoen vil hun offentliggøre snarest.

Foto: René Lind Gammelmark