Sanders Historiske Hjørne: Vikingetidens første spor omkring år 950 i Horsbøl

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Denne artikel omhandler et mindre område, Horsbøl, lidt vest for Grindsted og dets mere end 1.100-årige historie.

Området har siden Middelalderen heddet Horsbol eller Horsbøl. Efterleddet bøl eller bol i stednavnet er afledt af begrebet bol der betyder et lille bosted og anses for at være benyttet i slutningen af Vikingetiden og begyndelsen af Middelalderen.

Forleddet Hors er et gammelt dansk ord for hest og kan måske henvise til hovedbeskæftigelsen på egnen, opdræt af heste. Bøl er desuden et særligt vestjysk fænomen, der strakte sig fra Vadehavet i syd til de midtjyske hedesletter i nord.

For en 14-15 år siden begyndte den daværende Grindsted Kommune at tænke på at udstykke parceller på de nuværende veje Morsbølvej og Morsbøl Søvej. Kommunen henvendte sig derfor til det daværende Esbjerg Museum, nu Sydvestjyske Museer, der har det arkæologiske ansvar i Billund Kommune, og anmodede museet om at forundersøge et 20 hektar stort område lidt syd for Grindsted Engsø.

Arbejdet blev sat i gang og det blev et sandt tilløbsstykke for borgerne i Grindsted. Udgravningerne i sommeren 2006 afslørede tydelige spor efter tre gårde i indtil seks faser fra sen Vikingetid til tidlig Middelalder (1000-1200). Der blev udover de ovennævnte fund, udgravet keramikskår fra Bondestenalderen, der var mere end 4.000 år gammelt. Disse skår blev fundet i et stolpehul fra væggen i et hus fra omkring år 1000.

Blandt de mange velbevarede hus tomter var de fleste af periodens husdyr (geder, får, køer, heste mm.) repræsenteret. Desuden var der eksempler på flerlængede gårdanlæg med dyrefolde, hegn, smedje og mange andre bygningskonstruktioner. Med andre ord gav udgravningerne arkæologerne et unik indblik i dynamikken i samfundet i et mindre Vingetidssamfund.

De tre bønder i datidens Horsbøl var hinanden meget venligsindede, hvilket ikke var en selvfølge i Vikingetiden. Dette betød en stabil udvikling i Horsbøl. Husene var de klassiske langhuse, som er så kendte fra Vikingetiden. Når beboelseshusene var udslidte eller fyldt utøj, så rev man dem ned og flyttede til et andet område på parcellen.

Træ var der nemlig nok af, da Grindsted området for 800-900 år siden var karakteriseret af store skovområde, fortrinsvis bøg og eg. Men hedearealer fandtes der også. Så ligesom i 1600 og 1700-tallet, så kunne vikingerne falde tilbage til heden, hvis der var fejlhøst eller sygdomme i dyrene. Her kunne man samle bær, jage vildt, samle honning, samle foder til dyrene eller svide trækul af lyngen. 

Udgravningerne i Horsbøl viste, at en speciel vestjysk driftsform med en blanding af enge ved vådområderne, et mindre agerbrug omkring gårdene og hedebesiddelser har eksisteret allerede fra midten af 900-tallet og helt frem til Museumsgården Karensmindes moderne tid i starten af 1900-tallet. Desuden viste størrelsen på såvel langhuse samt øvrige bygninger på gården, at datidens bønder har kunnet leve op til resten af Danmark, set fra et økonomisk synspunkt.

Fundet af smedjen, bekræftede endvidere teorien om, at man siden 300-tallet her på egnen har produceret jern til redskaber og våben i højovne enten fra fældet træ i skovene eller fra myremalm.

Som et sidste kuriosum kan det nævnes, at siden slutningen af Renæssancen i 1600-tallet lå Horsbølgård, en af de tre vigtigste gårde i Billund Kommune på nøjagtigt samme parceller som de ovennævnte vikingegårde, omkring de nuværende adresser Morsbølvej 62 og 64. Dele af stuehuset på Horsbølgård var fra 1820erne, men det blev revet ned ved udstykningen af parcellerne i Morsbøl Søpark.