Sanders Historiske Hjørne: Fitting Skatten fra 1650’erne

Af Carsten Sander Christensen

Det er en sen forårsaften i året 1659 i området omkring nutidens Fitting. Havde man stået på behørig afstand af det der skete, havde man set en skikkelse i soldatertøj. På grund af mørket kunne man ikke se om det var en af de sidste svenske soldater i Danmark eller om det var en af Frederik 3. hidkaldte polske lejesoldater, der skulle hjælpe med at drive svenskerne ud af Jylland og Danmark en gang for alle. Skikkelsen var i gang med sit sværd at grave under enebusken, der stod i ensom majestæt vindblæst på den øde hede. Soldaten skrabede jorden tilbage over det det nedgravede. Så rejste han sig hostende op og vaklede hen til hesten. Få dage efter var han død af den grasserende pest der især ramte den sydlige del af Jylland i 1659. Soldaten og over halvdelen af egnens befolkning døde af den selv den dag i dag ganske ukendte pestlignende sygdom. Datidens Covid-19 i 100ede potens.

Først mere end 260 år senere dukkede det nedgravede op igen. En lokal gårdejer var i gang med at efterårspløje sin mark, da genstanden lå i den sandede jord. Et møntfund fra svenskekrigenes tid i 1600-tallet. Mønterne blev fundet den 23. september 1923 af gårdejer J. N. Haulrik fra Fitting. En lille by vi kommer til at høre meget mere om i dette forum. Mønterne lå i nærheden af hans gård. De 39 mønter lå i en skindpung. Mønterne er sandsynligvis nedgravet under “Svenskekrigene” 1659-60. Fundet blev sendt til Nationalmuseet, som konserverede det. Derefter sendte Nationalmuseet mønterne tilbage til det daværende Grindsted Museum. Men Nationalmuseet beholdt den helt uskadte og originale læderpung, mens Fitting Skatten ligger forsvarligt i et pengeskab i Billund Kommune Museers varetægt.

Foto: Billund Kommunes Museer

Foto: Billund Kommunes Museer

Hvor stammede en så værdifuld skat dog fra i dette forholdsvis fattige sydjyske område? Området havde stadig en herregård, Urup Herregård, omkring 12 kilometer vest for Grindsted. Men i slutningen i 1600-tallet var dens særlige privilegier strøget og gården opkøbt af en lokal bonde. Den sidste ejer Bendix Nordby havde gemt store værdier i hedens sandede jorde. Men danske stikkere vidste, hvor pengene var gemt og de sladrede til de svenske soldater og polske soldater, der lystigt gravede ude på heden når mørket faldt på. Og en antagelse kunne jo så være, at det var en skindpung fra Urup Herregård, der endt på J. N. Haulriks mark. 

I Danmarks absolutte storhedstid i 1500-tallet (landet var på daværende tidspunkt på størrelse med det nutidens Frankrig), omkring 1544, implementerede Frederik 2. en ny møntordning. Hans primære mål med denne reform var sløjfe de store og kostbare fuldlødige dalere, for kun at præge mark og skilling. Med andre ord at spare på statsbudgettet. Hans efterfølger Christian 4. indførte den nuværende møntfod kronen, der afløste portugaløsere og speciedalere. Og det var kronerne der lå i skindpungen. Fitting Skatten, som den hurtig blev døbt i museumsverdenen, er i en helt utrolig velholdt stand og var sidst udstillet i det daværende Vorbasse Museum i Kirkegade i Vorbasse omkring 2009-2010. Her kom mange af Vorbasse Skoles elever over for at se skatten. 1 krone var lig 4 mark som var lig 64 skilling. Kronen gik også under betegnelsen ’sletdaler’. Men møntfoden Krone har vi den dag i dag i 2020 omkring 380 år senere.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.