Kom og spil petanque på Grindsted City Beach og vind præmier

Foto: René Lind Gammelmark

I forbindelse med Grindsted City Beach har Grindsted Petanqueklub fået en petanquebane lavet på Jernbanegade ned mod torvet.

Her har byens borgere og andre haft muligheden for at spille petanque i Juli måned. Grindsted Petnque har været ved banen nogle lørdag formiddage. 

De kommende lørdage fra kl. 10 til 13 (i august og september måned) vil klubben lave en konkurrence. De fire bedste på dagen vil få en præmie og de vil gå videre til en slutfinale.

Vinderen af slutfinalen vil modtage et gavekort på 500,- kr. 

Alle kan deltage i konkurrencen, der går ud på at man med tre petanquekugler skal ramme flest af tre petanquekugler, som er placeret otte meter fra kastecirklen. Man kan få registreret et forsøg pr. uge. Palle Jakobsen der er formand for Grindsted Petanque fortæller at han håber på god tilslutning til konkurrencen. Der er mulighed for at øve sig alle de øvrige dage.