Else Marie har købt flagafdelingen af Dybvad Design

Alice Dybvad - Foto: René Lind Gammelmark

Alice Dybvad har  pr. 1. september solgt Dybvad Designs flagafdeling til Else Marie Kjær fra Sdr.Omme.

Else Marie er udlært buntmager syerske og skal de næste 14 dage i oplæring hos Alice Dybvad, der selv beholder broderimaskinen som hun flytter med sig hjem til Grønbjerg.

Flagafdelingen flytter Else Marie Kjær til Hovedgaden i Sdr.Omme  pr. 1. september, i lokalerne hvor blandt andet Handelsbanken havde til huse. Else Maries firma Design7260 overtager kundekartotek, symaskiner og lageret af stof mv, samt de ordrer der ligger hos Dybvad Designs flagafdeling. Ligeledes får hun telefonnummeret med sig, for der er jo mange af kunderne der ringer og bestiller flag via telefonen.

Else Marie Kjær arbejdede i 18 år på Grønland som buntmager syerske, indtil hende og hendes mand, Brian Kjær flyttede til Danmark for tre år siden. Brian Kjær er medejer af firmaet Wise365 der også har til huse i bygningen på Hovedgaden.

 

Alice Dybvad fortæller til Netavisen Grindsted at det er gået stærkt, for det var først i midten af juli at hun satte flagafdelingen til salg, og hun har haft mange henvendelser fra interesserede, og er glad for at kunne sælge flagagdelingen til Else Marie.