Filskov Friplejehjem starter igen op med de fælles gåture

Foto: René Lind Gammelmark

På Filskov friplejehjem, har de jo, ligesom alle andre steder,  haft dørene lukket for alt besøg af pårørende, frivillige og eksterne samarbejdspartner, siden midt i marts.

Der har i hele perioden været lukket helt ned for de daglige aktiviteter, hvor beboerne ellers dagligt har mødtes på tværs af afdelingerne  og deltaget i forskellige aktiviteter.

Ligeledes har de frivillige ikke kunne komme i huset og skabe det liv og den atmosfære, som alle har været så glade for. Beboerne har ikke fået det friske lokale pust, hvor der bliver talt om hvad der sker i byen, de har ikke kunne følge med i de frivilliges liv, som også betyder meget for den enkelte beboer.

I de 10 år Friplejehjemmet har eksisteret, har frivillige 2 gange om ugen kommet og gået en tur med de beboere der ønskede det og jeg har forsøgt, at det har været den samme frivillige og den samme beboere, så der er virkelig blevet skabt nogle relationer, selvfølgelig er der nogle der falder fra, men så kommer der nye til og arbejdet med at skabe nye relationer begynder igen. Det er så vigtigt for beboerne at have nogle relationer til de lokale, for at have følelsen af at være en del af fællesskabet i lokalsamfundet skriver Dorte Thorsted Mouritsen i en pressemeddelelse.

 – det er med til at give livet mening og med til at give beboeren noget at stå op til.

På mandag og på tirsdag, starter vi op med vores gåture igen og Friplejehjemmet’s venner, vil festliggøre opstarten med flag, rød løber og champagne fortæller Dorte Thorsted Mouritsen.

En fra Friplejehjemmet’s venner, har under den nedlukkede periode, øvet sig i at sable champagne, så på mandag kl. 10.00 og på tirsdag kl. 10.00, når beboere og frivillige mødes udenfor til den første fælles gåtur, siden 1 oktober 2019, bliver det fejret med sablet champagne, skål og fællessang