Sanders Historiske Hjørne : Verdensimperiet og dets egentlige hovedsæde i Grindsted

Af Carsten Sander Christensen

De fleste læsere vil sikkert give mig ret i, at en af de helt store fordele ved at bo i området, er den ro, tryghed og fred der hersker. Grindsted er langt fra denne verdens problemer som man kan høre og læse om hver dag. Og så alligevel ikke. Mange ved sikkert godt, at et verdensimperium for omkring 20 år siden de jure havde haft hovedsæde i Grindsted. Men mange ved det efterhånden ikke mere.

Omkring 1970, altså for 50 år siden, blev imperiet grundlagt 85 kilometer nordvest for Grindsted i landsbyen Ulfborg. Initiativtageren Mogens Amdi Petersen og hans lærergruppe stiftede det år Den Rejsende Højskole og Det Nødvendige Seminarium. Nogle år efter blev Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF) og Vindkraftværket Tvindkraft føjet til imperiet. Skolesamvirket havde taget navn efter den første ejendom, der blev købt i Ulfborg. I løbet af de følgende 25 år, var omkring 40.000 elever indskrevet på samvirkets skoler i Danmark og et langt større antal var indskrevet globalt. Organisationen Tvind var efterhånden blevet et verdensomspændende imperium.

Og det var også i starten af 1990erne, at skolesamvirket rigtigt begynder at fatte interesse for Grindsted som en vigtig brik i kommunikationen med imperiet ude i verden fra Danmark. Tre steder blev der investeret i millionvillaer og bygninger til forretningsmæssige formål i Grindsted og omegn. En af Danmarks største villaer beliggende på Plagborgvej, opført af en lokal murermester og entreprenør, var oprindeligt tænkt som en bolig for lærere, men blev mere og mere Mogens Amdi Petersens værested når han ikke boede på sin ø i Caribien eller når han havde ærinder i Danmark. Ejendomskomplekset for enden af Odinsvej blev indrettet til kommunikationscenter for skolesamvirket såvel i Danmark som i resten af verden – med blandt andet eget TV og en stor millionvilla på adressen Ådalen med udsigt over engdragene blev repræsentationsvilla, hvor repræsentanter fra især Afrika og andre tredjelands kontinenter blev indlogeret når de besøgte Tvinds skoler i Danmark.

Omkring år 2000, altså for 20 år siden, var Grindsted de jure hovedsædet for Tvind, medens Ulfborg stadig var det de facto. Som borger i byen kunne man møde såvel Mogens Amdi Petersen som samvirkets finansmand Poul Jørgensen i det lokale supermarkeder eller på arealet over for villaen på Plagborgvej, langs cykelstien til Hejnsvig eller med hund i Utoft Plantage. Uanfægtet at Mogens Amdi Petersen var eftersøgt af Interpol.

I 2002 blev han anholdt af FBI i Los Angeles International Airport og varetægtsfængslet i USA. Det samme år blev han udleveret til de danske myndigheder, fik frataget sit danske pas og de facto sat i husarrest i villaen på Plagborgvej. Her fungerede villaen som base for Mogens Amdi Petersen, den ledende lærergruppe og deres advokater. Retsprocessen der varede tre år med afslutning i 2006. Her blev Mogens Amdi Petersen, hans samlevere Kirsten Larsen og Ruth Sejerø-Olsen samt Poul Jørgensen alle frikendt. Og de tre førstnævnte flyttede til Mexico. Staten ankede sagen og de blev igen alle eftersøgt via Interpol. Grindsteds fremtrædende rolle i organisationen eksisterer ikke mere. Hovedsædet for imperiet befinder sig anno 2020 i Mexico nær byen Ensenada på den mexicanske stillehavskyst. Roen indfandt sig på ny

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.