Sundhedsapp runder 400.000 downloads

Pr-Foto
MinSundhed appen runder nu 400.000 downloads. Det sker samtidig med, at Danske Regioner og Sundhed.dk i dag søsætter en kampagne, der skal få endnu flere danskere til bruge appen, hvor du kan se din egen journal og tjekke dine prøvesvar direkte på mobilen.

Coronaepidemien har øget efterspørgslen på nye digitale kontakter med sundhedsvæsenet. Det har kunnet mærkes yderst positivt på Sundhed.dks nye ’lillebror’ MinSundhed appen, som nu har over 400.000 downloads. Alene i ’coronaperioden’ fra 1. april 2020 til august måned har der været ca. 300.000 downloads.

TJEK SUNDHEDSOPLYSNINGER DØGNET RUNDT

De hundredtusinder af downloads glæder formand for Udvalget for Sundhedsinnovation i Danske Regioner og bestyrelsesformand i sundhed.dk, Lone Langballe:

– COVID-19-pandemien har i den grad understreget behovet for en app som MinSundhed. MinSundhed er kort sagt danskernes lette adgang til deres sundhedsoplysninger på alle tidspunkter af døgnet. Med MinSundhed er det nemlig ikke længere nødvendigt at skulle kontakte eget hospital eller finde computeren frem, hvis man har brug for at tjekke sine sundhedsoplysninger.

KAMPAGNE SKAL FÅ FLERE DANSKERE TIL AT BRUGE APPEN

Netop som downloads runder en flot milepæl, lancerer Danske Regioner og Sundhed.dk kampagnen ”MinSundhed – den røde tråd i dit helbred”, hvor målet er, at endnu flere danskerne downloader appen, så de for eksempel altid nemt kan tjekke journalen eller få svaret på en blodprøve fra hospitalet. Kampagnen består bl.a. af fire små film på de sociale medier og af udendørs reklamer rundt i alle fem regioner.

REGIONERNE VIL GØRE SUNDHEDSVÆSENET MERE DIGITALT

Appen MinSundhed er et signaturprojekt fra regionerne om øget digital tilgængelighed. Udover at se journal og tjekke prøvesvar kan du blandt andet se dine pårørendes helbredsoplysninger, hvis de giver dig lov, finde en behandler eller et sundhedstilbud i nærheden og meget mere. Borgere i flere aldersklasser og med geografisk spredning er løbende med at udvikle appen, som har en ”Ønskeknap’. Her skriver danskere brugbare ønsker til fremtidige funktioner i appen.

Læs mere om, hvordan regionerne vil gøre det nemmere og bedre at være i kontakt med sundhedsvæsenet for den enkelte dansker i den nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, som blev lanceret 30. juni 2020.

SE FILMEN MINSUNDHED – DEN RØDE TRÅD I DIT HELBRED

… og hent selvfølgelig MinSundhed der, hvor du henter dine apps skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.