Biblioteket åbner igen op for arrangementer og selvbetjening i aftentimerne

Tilbage til normale åbningstider
MAGION Biblioteket, Billund Bibliotek og biblioteksfilialerne i Vorbasse og Sdr. Omme holder nu igen åbent for selvbetjening om aftenen. ”Det er dejligt, at vi nu igen kan holde fuldt åbent. Det har været et stort ønske fra mange borgere at kunne benytte bibliotekerne i den selvbetjente åbningstid. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan tilbyde samme åbningstider som før nedlukningen. Det er igen tilladt at opholde sig i legeområderne, men alt småt legetøj er fortsat fjernet for at mindske smitterisikoen”, siger bibliotekets teamleder Kim Nissen. Åbningstiderne kan ses på billundbib.dk.

Spændende efterår med nye bøger på hylderne og foredrag om mad
Efterårssæsonen byder på masser af nyheder på boghylderne – alt lige fra nye børnebøger til krimier og aktuel faglitteratur. Fra september skyder biblioteket efterårs- og vintersæsonen i gang med et nyt tema om mad. Trænger du til at få pirret smagsløgene, kan du finde inspiration i flere spændende foredrag. Du kan bl.a. møde coach og blogger Malene B. Dollerup, der fortæller om food prepping, og den prisvindende ekspert Selina Juul, der gør dig klogere på, hvordan du undgår madspild. Drømmer du om et sundere og grønnere liv, kan du lade dig inspirere af have- og kogebogsforfatter Claus Dalby, der har taget grydeskeen i den anden hånd og lagt kosten om.

Søger du gode bøger om mad, kan du gå på jagt i bibliotekets temaudstillinger, hvor bibliotekarerne har udvalgt inspirerende litteratur om grill- og bålmad, syltning, velsmagende retter du kan lave sammen med dine børn, og mad fra andre lande m.m.

Løsslupne burhøns, gode grin og pandekager
Børnebiblioteket har også fokus på temaet mad og inviterer til teaterforestillingen om Hans og Grethe, der bliver holdt til fange i et bur af pandekager. Du kan også få et godt grin i den sjove, ordløse klovneforestilling om burhønsene Hilda og Gump, der oplever friheden for første gang den dag, døren til deres trange bur pludselig går op. Eller du kan tage med en tur i kagehimlen og opleve Ludvig Holberg i børnehøjde i den musikalske dukkekomedie om Jeppe, der bliver baron og må spise alle de kager, han har lyst til.

Vi mødes med god afstand
Bibliotekerne åbner også op for IT-, strikke- og brodericafé på bibliotekerne, ligesom du igen kan ’Synge dagen i gang’ med Karina Holgersen. ”Vi følger fortsat sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og vi gør alt, hvad vi kan, for at borgerne kan deltage i vores arrangementer på forsvarlig vis. Vi sørger for at begrænse deltagerantallet og sætter god afstand mellem stolene. Det er fortsat vigtigt, at vi passer godt på hinanden og tager ekstra hensyn til de borgere, der er særligt udsatte”, fortæller Kim Nissen i en pressemeddelelse.

Husk posen, så vi sammen kan passe godt på miljøet! Som noget nyt tilbyder biblioteket ikke længere gratis plastikposer. Så husk at medbringe din egen pose eller køb en af bibliotekets nye, genanvendelige stofposer – så vi sammen kan passe godt på miljøet og på bibliotekets bøger.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.