Connie Bork, Grindsted, fejrer torsdag den 27. august 2020, 40-års jubilæum i LEGO Koncernen.
Connie blev i 1979 ansat i Produktionen som Montageoperatør. I 1982 skiftede hun til Model Produktionen hvor hun limede LEGO modeller. I 1984 fik hun arbejde i Produktudvikling, hvor hun arbejdede et år i Modning, med færdiggørelse af modeller. Herefter kom hun til Building Instruction Experience, hvor hun i mange år har gjort en stor forskel med udvikling af byggevejledninger. I 2015-2017 arbejdede hun som Model Coach i MCC, hvor hun coachede designere, for at sikre model stabilitet og kvalitet.
Connie er nu tilbage i Building Instruction Experience og udvikler byggevejledninger til LEGO æskerne. Hun har gennem årene deltaget i mange byggetest med børn, og har opbygget en stor viden om børns kompetencer. Den viden bruger hun i hendes coaching og til udvikling af byggevejledninger. Hun går ikke på kompromis med kvaliteten, men holder fast i at levere den bedste byggeoplevelse til barnet.
Connie er en passioneret LEGO medarbejder og hun bidrager altid med hendes kompetencer og viden. Hun er en hjælpsom kollega og en pligtopfyldende medarbejder, der arbejder flittigt og vedholdende for at vi når i mål. Connie er meget vellidt i organisationen og som den udadvendte person hun er, taler hun med mange forskellige kollegaer. Også efter 40 års ansættelse, viser Connie stor loyalitet og taknemmelighed over at være en del LEGO koncernen. Connie engagerer sig gerne i frivilligt arbejde, hvilket lokalsamfundet i Grindsted nyder godt af når der for eksempel skal arrangeres Musik i Gryden