Sanders Historiske Hjørne: Erling Frederiksen – Kunstprofesoren og hedeegnens Grindsted

Erling Frederiksen blev født i Horsens i 1910 og døde i Gentofte i 1994. Barndommen blev tilbragt i Grindsted området og dets hedeegne. Som 18-årig startede han på Kunstakademiets Billedhuggerskole ved Frederiksholms Kanal i København. Efter fire år var Erling Frederiksen udlært billedhugger. Herefter studerede han på malerskolen frem til 1938. Erling Frederiksen var elev på Maison Watteau, en skandinavisk kunstskole i Paris i årene 1933-34. Desuden studierejser til Oslo, Paris, Berlin, Stockholm og Holland 1928-47. Udover en meget omfattende kunstnerisk produktion indenfor maleri, billedhuggeri, tegning og grafik har Erling Frederiksen arbejdet med kunstformidling og uddannelse af unge kunstnere. Under besættelsen udgav Erling Frederiksen sammen med kunstnerkammerater under synonymet Sankt Lukas Gildet – illegalt – desuden motiver fra modstandskampen.

Foto: Billund Kommunes Museer

Erling Frederiksen, der var lærer ved det Jyske Kunstakademi i Aarhus (1968-1972) og professor ved Kunstakademiet i København (1974-1980), havde hele sit liv en særlig kærlighed til Grindsted og barndommens hedeegne. Motivisk skildrede Erling Frederiksen naturen, hverdagen der omgav ham og arbejdslivet i særdeleshed her i Grindsted området. Desuden havde han et særligt forhold til træsnit. En af hans grafiske hovedværker er serien ’En dag i tørvemosen’, der består af 32 træsnit, som viser arbejdsdagen for tørvearbejdere her i det syd- og midtjyske fra morgen til aften under 2. verdenskrig. En grafisk genialitet. Træsnit er den ældste kendte form for højtryk. Når man laver træsnit, arbejder man som navnet angiver i et stykke træ, en træklods eller en træstok, som den normalt kaldes. Nødde- eller pæretræ bliver ofte anvendt. Eventuelt kan man bruge buksbomtræ, som er særlig hårdt. Mange nutidige kunstnere foretrækker dog forholdsvis råmaterialer frem for de muligheder for teknisk finesse og detaljerigdom, der er forbundet med de finere og hårdere træsorter. Resultatet af tørvearbejderserien blev et studie i natur- og hverdagsskildring i et realistisk formsprog i meget høj international klasse, blandt andet på baggrund af valg af råmaterialer.

Foto: Billund Kommunes Museer

Tørvegravning var et særdeles vigtigt erhverv i Grindsted området i mange årtier. Det toppede i starten af 1900-tallet og under 2. verdenskrig. I I/S Tørvefabrikken Fugdals, lidt nord for Hejnsvig, storhedstid i 1920erne var der 300 ansatte og en produktion på flere tusind tons tørv om året. Erling Frederiksen er en dokumentation af denne tørvearbejders hverdag, der er er unik i kunsthistorien. Det hele præget af det lidt melankolske skær i grafikken, lidt ligesom arbejdsforholdene for arbejderen i efterårets dis og tågede landskaber i moseområderne. Ligesom dokumentationen af tørvearbejderens forskellige specielle arbejdsfunktioner bliver dokumenteret helt unikt og enestående 

Erling Frederiksen præger den dag i dag Grindsted by. Han udførte fra 1960’erne og frem en lang række tilsyneladende nonfigurative farveindtryk eller farvestudier. I halvfjerdserne udførte han med udgangspunkt i dette arbejde en udsmykning til Vestre Skoles kantine i Grindsted, bestående af 60 farveindtryk. Også som billedhugger arbejdede han med en stram figurskildring, og skabte fortræffelige portræthoveder. Allerede tidligt udførte han en række store figurer. Her kan nævnes figurgruppen Fårepige opstillet i Grindsted ved rådhuset i 1978. Desuden ejer Grindsted Sygehus et maleri af kunstneren. Billund Kommunes Museer har udover grafisk tryk også originalmodellen til Hedepigen. Kunstneren udarbejder en model i ler, som der tages en gipsafstøbning af. Denne model danner herefter udgangspunkt for den senere kopi i marmor eller andre materialer.

Foto: Billund Kommunes Museer

Erling Frederiksen bevarede hele livet igennem en åben, undersøgende og beskrivende nysgerrighed over for livet og dets mangeartede fremtoninger. Og hver sommer vendte han tilbage til barndommens hedeegne ved Grindsted, og malede landskaber fra Vestkysten med dens særprægede bevoksning, lys og vidder. I 1986 udarbejdede han på bestilling et mindesmærke til Sovjetunionen som tak til det sovjetiske folk for dets indsats under 2. verdenskrig. Mindesmærket er opstillet i Moskvas Venskabspark sammen med mindesmærker fra andre lande i Europa.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.