Bülows Hjørne: Heltemod – og glemslens tusmørke

Af: Louis Bülow

Dykker vi ned i danske historiske arkiver, synes den lokale modstandskamp under den tyske besættelse i Syd- og Midtjylland at være blevet en næsten blind vinkel i den nationale historieskrivning, hvor historikerne i stedet har valgt at sætte fokus på besættelsestidens mere berømte sokkelhelte.

Der er ikke levnet megen plads til aktører i frihedskampen i det syd- og midtjyske, hvor kun få har fundet vej til databaser, arkiver og efterkrigstidens faglitteratur.

Navnene på syv heltemodige skikkelser under besættelsen, alle fra lokalområdet, fortoner sig således med beskeden omtale og få spaltelinjer. Det drejer sig om fortællingen om syv mennesker, der ofrede deres liv i kampen mod nazisternes tyranni og undertrykkelse:

  • Den 29. august 1943 gennemførte den tyske værnemagt aktioner over hele landet for at afvæbne det danske forsvar. I Nyborg faldt fire danske soldater, blandt dem den 22-årige kornet ved Prinsens Livregiment Knud Børge Madsen, der udviste en modig og heroisk optræden under de heftige kampe. Han kom fra Grindsted og var søn af mejeribestyrer Ludvig August Madsen.

 

  • Under en Gestapo-aktion i januar 1944 mod en modstandsgruppe i København blev den 23-årige Kaj Schiørring hårdt såret og døde kort efter af sine kvæstelser. Også han kom fra Grindsted og var søn af byens arkitekt Ejnar Schiørring. Efter at have bestået sin mellemskoleeksamen på Grindsted Kost- og Realskole stod han i lære hos købmand Thorning i Grindsted.

Kaj Schiørring: Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase Billund Museum, Grindsted Stig Sumborg

  • I september 1944 gennemførte tyskerne en aktion mod det danske politi, og den 24-årige politibetjent Eigil Krogh Pedersen blev taget i København og deporteret til KZ-Buchenwald, hvor han døde få måneder senere. Han var søn af slagter Martinus Pedersen i Grindsted og havde sammen med barndomsvennerne Knud Børge Madsen og Kaj Schiørring ivrigt taget del i FDF-drengenes aktiviteter i Grindsted.

 

  • Landbrugsmedhjælper Søren Bojsen Madsen, cand. pharm. Palle Hansen og maskinmester Arne Mikael Hansen fra Grindsted, som vi tidligere har fortalt om i JydskeVestkysten, bukkede alle under efter ophold i KZ Neuengamme. Også statshusmand Nikolaj Jeppe Nikolajsen fra Hovborg ved Holsted kom til at betale den allerhøjeste pris.

 

Syv navne, der alle gemmer på en autentisk og lokal histore om mod og offervilje. Ikke anonyme eksistenser i en eller anden tilfældig statistik, men unikke og uerstattelige skæbner, der efterhånden er gledet ud i glemslens tusmørke …

Heller ikke Nikolaj Jeppe Nikolajsen klarede den, men også han gjorde en forskel, der fortjener at blive draget frem og husket …

Nicolaj Jeppe Nicolajsen- Kilde: Frøslevlejrens Museum

Nikolaj Jeppe Nikolajsen blev født den 16. august 1901 og stammede fra en gammel og solid Hovborg-familie, hvor hans bedstefar havde været kromand på den legendariske Hovborg Kro. Hans far ejede en stor landejendom, udstykket fra kroen, der i mange år skulle komme til at danne rammen om familiens tilværelse i det lille landbosamfund.

Nikolaj havde en dejlig barndom og opvækst, gik i den gamle skole i Hovborg, blev uddannet landmand på den fædrene gård og læste senere til kontrolassistent. I 1927 blev han gift med sin Johanne, og de fik fem børn. Senere flyttede familien til Vejstrup.

En stærk national bevidsthed fik tidligt under besættelsen Nikolaj Jeppe Nikolajsen til at gå ind i modstandsbevægelsen, men den 10. december 1943 blev han taget af Gestapo, stukket af den berygtede Peter Karl Brinkmand. Efter krigen blev Brinkmand dømt til døden og henrettet.

Nikolaj Jeppe Nikolajsen blev deporteret sydpå til KZ Neuengamme i september 1944 og senere til KZ Porta Westfalica, en underlejr til Neuengamme.

Vi skruer tid og sted tilbage til Porta Westfalica til december 1944, hvor der var begyndt at komme eftertragtede Røde Kors-pakker med tøj, tobak og madvarer til de danske indsatte – privilegier, der fik had og misundelse til at blusse op i lejren. Russerne, der var fem gange i overtal, gjorde klar til en sand massakre på de danske fanger for at stjæle de værdifulde pakker.

Modstandsmanden Jørgen Kieler, der selv sad som fange i Porta Westfalica, har i bogen I kamp for Danmark: Skæbner i 2. Verdenskrig af forfatteren Sven Arvid Birkeland fortalt, hvad der videre skete, da en ung stemme, fuld af angst, højt råbte Nikolaj, Nikolaj, kom og hjælp os!:

”Ud af klyngen af forskræmte danskere trådte da en høj, kraftig mand med buskede øjenbryn og svære lemmer. Med udstrakte arme gik han alene frem mod den menneskemasse, der truende rykkede nærmere … Der stod de så og tog mål af hinanden – Nikolaj Nikolajsen på den ene side og flere hundrede udsultede russere på den anden side … Nikolaj var den stærkeste.”

En af hans medfanger, der var fra Varde-kanten, har i Birkelands bog fortalt, at Nikolaj næsten havde heltestatus blandt KZ-fangerne. Mange så ham som et pant på fremtiden, som man støttede sig til, når det blev for svært at bevare håbet. Aldrig sagde han nej til at hjælpe, hvis klippeblokkene blev for tunge, hvis Kapo’erne blev for barske eller når tipvognene skulle fyldes:

”Alle kendte Nikolajsen … da holdet skulle hjem om aftenen, var der èn af russerne, der var så syg, at han næsten ikke kunne slæbe sig hjem til lejren, og så havde Nikolaj omtrent båret ham hele vejen …”

Jørgen Kieler har også i samtalebogen Før jeg siger farvel – samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler med journalisten Tom Hermansen fortalt om sit venskab med Nikolaj Jeppe Nikolajsen under opholdet i KZ Porta Westfalica.

Kun få uger før Jørgen Kieler selv blev reddet af Folke Bernadottes busser, blev han vidne til, at man kom slæbende med den bevidstløse Nikolaj Jeppe Nikolajsen og lagde ham ind i reviret:

”Jeg fulgte efter og holdt ham i hånden, da han døde … Det var pinefuldt, og jeg græd over denne enestående mand … En russer kom hen og så, at jeg sad ved siden af den døde og spurgte: ‘Var det din far?’, og jeg svarede: ‘Ja’. Det føltes som en sandhed, for Nikolaj var hele lejrens far …”

Med Jørgen Kielers gribende ord, som de står at læse i Sven Arvid Birkelands bog:”Der lå han i sølet uden en trevl på kroppen. Jeg gik hen til ham fordybet i sorg, men pludseligt mærkede jeg, at jeg ikke var alene. En efter en kom de fra alle lejrens hjørner, fra Siberien, Ungarn, Frankrig, Holland, fra alle egne af Europa, og stod ret for at tage afsked med deres far …”

Den 3. marts 1945 døde Nikolaj Jeppe Nikolajsen i KZ Porta Westfalica, kun få uger før de hvide busser kunne have bragt ham hjem til sin elskede Johanne og de fem børn Anne, Else-Marie, Thyra, Tove og Hans.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.