Sanders Historiske Hjørne: Familien Andersen Jensen, et sognefogedskilt og sognefogeden

Af Carsten Sander Christensen

Sognefogeden er en offentlig person, der har været i Danmark siden 1500-tallet. Oprindeligt hed han en bondefoged. I 1791 blev sognefogeden og hans arbejdsområde lovfæstet som betegnelse for den lokale politimyndighed under herredsfoged og birkedommer. Sognefogederne fik efterhånden ret omfattende opgaver som lægdsmænd og pantefogeder, herunder fra 1922 borgerlig vielsesmyndighed på landet. Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden desuden til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. Ved kommunalreformen i 1970 ophævedes sognerådsfunktionen i Danmark.

Sognefogedens vigtigste opgaver var 1) holde øje med orden i sit sogn, 2) inddrive bøder, 3) anholde folk ved mord, tyveri mm. (derfor findes der også et fængsel på Karensminde), 4) forrette borgerlige vielser, 5) hæfte tiggere, 6) bringe folk i fængsel ved fuldskab, slagsmål mm., 7) holde øje med tegn på opstand i almuen og 8) sørge for at sognekommunens forordninger bragtes videre til landsbyerne i området. Det gav et lille vederlag, men det var først og fremmest en tillidspost, der gav stor agtelse i sognet

Indtil midten af 1800-tallet var vores område så sparsomt befolket så sognefogedens rolle og nødvendighed var yderst perifer. Men for 150 år siden, omkring 1870, blev ejeren af Karensminde udpeget til sognefoged for den vestre del af Grindsted sogn. I tre generationer kunne man henvende sig til sognefogeden på Karensminde. Den første hed Jens Andersen (1815-1889) og havde erhvervet gården i 1844 fra sin far Anders Jensen (1775-1834). I sognekontoret hænger der et minde-blad for Jens Andersen. Anders Jensen var for øvrigt gift med Karen Larsdatter (1821-1897), kvinden der hænger på væggen i sognekontoret over skrivebordet. I 1886 overlod han gården til sønnen Anton Jensen (1858-1941). Anton Jensen varetog i over 30 år hvervet som sognefoged. Desuden var han sognerådsmedlem i 22 år – heraf de 16 år som sognerådsformand. Den sidste sognefoged på Karensminde hed Jens Andersen Jensen (1887-1958). Igennem 27 år bestred han erhvervet. I 1913 blev Jens Andersen Jensen viet til Anne Marie Marcussen (1889-1964), der var mor til Anton, Mette og Karen.

På chatollet i spisestuen står der to indrammede fotos af ægteparret Jens og Anne Marie.

Sidste år erhvervede Billund Kommunes Museer Jens Andersen Jensens originale sognefogedskilt (se foto). Skiltet er udført i messing og efter endt tjenesteperiode blev skiltet sendt tilbage til politietaten. Igennem en årrække blev skiltet opbevaret på Politimuseet på Fælledvej i København. Familen formåede at få skiltet tilbage og efter Karen Søgaards død i 2019 blev skiltet overdraget til byens lokale museum.

Udover at huse sognefogedkontoret var Karensminde i mange også sognerådssal for det lokale sogneråd. I sognefogedkontoret finder man fotos fra forskellige sognerådsmøder

Foto: Billund Kommunes Museer

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.