Bülows Hjørne: Kunstens vingesus over Grand Hotel i Grindsted

Af Louis Bülow

Vi skruer tid og sted tilbage til det vestjyske engang i 1970’erne til nostalgi og gamle dage, hvor verden endnu ikke er gået helt af lave.

I Grindsted er alt, som det plejer at være – ved det gamle. Her sidder den stoute gårdejer fra Morsbøl A. Chr. Andersen solidt for bordenden og holder et vågent øje med rødstrømpebevægelse og hippiekulturens unge, der med sjov tobak, blomster i håret og peace, love and flower power krammer hinanden for en ny og bedre verden.

Den sene lørdag eftermiddag i Grindsted træder vi forsigtigt ind i Grand Hotels stilfulde Restaurant med central udsigt til torv og hovedstrøg. Et velbesøgt spisested for borgere og forretningsdrivende, der dagligt kigger ind og bliver trakteret efter alle madkunstens regler.

Iklædt landevejsridderens velkendte slidte mundering skiller en ældre herre sig ud fra de andre gæster. Som familien, der er gået i gang med at indtage et overdådigt måltid ved nabobordet. Der bliver taget godt for sig af sprængt oksebryst med bjerge af stuvet spidskål og sluttet af med karamelrand, ananasfromage og flødeskumskage.

Ved et andet bord tæt ved med hvidt dug og sirligt menukort nipper andre gæster til deres varme chokolade og konditorkage, mens de fortroligt snakker sammen om løst og fast til kagernes sprøde knasen og koppernes klirren.

Der bliver ikke taget nogen særlig notits af den fremmede, der ikke helt passer ind i de mondæne omgivelser, som han sidder der for sig selv ved hjørnebordet og kærtegner sin lunkne pilsner med sidevogn. Han synes at nyde øjeblikket og varmen og hygger sig i sit eget nærvær i selskab med askebæger og de uundværlige cigaretter.

Fotograf: Ukendt – Kilde: Grindsted Arkivet

Mutters alene – og alligevel ikke …

Et stort og iøjnefaldende portrætmaleri af Ebbe Rode hænger på væggen for enden af hjørnebordet, og de to – den substistensløse vagabond fra de lange landeveje og den berømte skuespiller fra Det Kongelige Teaters bonede gulve – sidder i tætte tobakståger lige overfor hinanden.

Fra tid til anden kigger vagabonden hen på maleriet af Ebbe Rode, og et stort smil breder sig over det vejrbidte ansigt. Med genkendelsens glæde i de mørke øjne letter han på den fedtplettede sømandskasket, hæver det fyldte ølglas og bøjer hovedet til en ærbødig hilsen.

De har meget til fælles og forstår hinanden, de to. De er på bølgelængde med meget at snakke om, meget at dele, meget at hente. Utallige gange har Ebbe Rode i film og monologer givet stemme til netop farende svende, vagabonder, skærslippere og andet godtfolk, der skiller sig ud fra tidens ferske artighed.

Måske lader den ukendte hotelgæst tanker og minder søge tilbage til gamle dages sorgløse Morten Korch-idyl med Ebbe Rode i glansrollen som landevejens frie fugl. En vagabond, der frister livet under åben himmel til duften af nyslået hø, mens solen klæder marker og enge i skønne farver.

For til slut som filmens helteskikkelse at byde livet og nabogårdens ungmø op til dans og forvandle selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals. 

Den fremmede gæst i Grindsted skal blive forundt en mindeværdig oplevelse, da han den lørdag eftermiddag lægger vejen forbi Restauranten på Grand Hotel og havner i uvant men godt selskab med netop Ebbe Rode.

Utallige gæster på hotellet før ham har helt tilbage fra 1930’erne kunnet sætte sig godt tilrette ved hjørnebordet med maleriet af den berømte skuespiller for bordenden. Som Grindsteds gamle lokalredaktør Georg Leth, der altid slappede af efter en lang arbejdsdag ved sit elskede stambord – hjørnebordet – på Grand Hotel. Også Ebbe Rode har været gæst på hotellet og hilst på.

Fotograf: Ukendt – Kilde: Grindsted Arkivet

Med de kriseramte 1930’ere og årtierne, der fulgte, oplever man en tidsalder med trange kår for kunst og kultur i hverdagen, og vægge med malerier, reoler med bøger, moderne design og rødvin i glassene tør siges at være lidt af en sjældenhed i det vestjyske.

I et fattigt landbosamfund som Grindsted, der er rundet af stoute bønder og missionsfolk med bibelske traditioner dybt forankret, er man milevidt fra dé privilegier, som andre steder kan tages som givne: en kunstudstilling, en digtoplæsning, en klassisk koncert, en teaterforestilling.

Mælkepigen fra Grindsted Mark, hyrdedrengen fra Nollund eller arbejderknægten fra Hinnum levnes ikke de store muligheder for at tage med mor og far på Nationalmuseet eller Det Kongelige Teater.

Ved at dykke ned i historien om det kendte maleri på Grand Hotel toner konturerne af en anden skæbnefortælling frem – Carl Trier Aagaard-Jensen, der har en vis tilknytning til Grindsted.

Han er født i Herning i 1890 og vokser op i et strengt indremissionsk hjem i det midtjyske. Efter faderens død tager han som ung kunstnerspire til Hovedstaden, hvor han med drømme og håb i bagagen bliver optaget på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.

Han undervises af den navnkundige Harald Giersing, ligesom han i dé år tager på studierejser til Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Italien. Han udstiller første gang i 1917 på Kunstnernes Efterårsudstilling, i 1922 på Charlottenborg og i 1941 på Den Frie, og dertil kommer en række private maleriudstillinger over hele landet.

Carl Trier Aagaard-Jensen maler sit store portrætmaleri af Ebbe Rode i begyndelsen af 1930’erne. Sønnen Michael fortæller, at maleriet ikke falder i særlig god jord hos den populære skuespiller, der derfor afstår fra at købe det.

Det får ejeren af Grand Hotel i 1930’ernes og 1940’ernes Grindsted, Kgl. Koncertsanger Anker Olesen, på banen. Kunst og kultur ligger ham meget på sinde, og i 1934 indkøber han Carl Trier Aagaards maleri, der i de næste fem årtier skal vække interesse og inspirere til eftertænksomhed på Grand Hotel.

Sønnen Michael, der tilbringer sine unge år i Grindsted og tager studentereksamen fra Grindsted Gymnasium i 1968, fortæller, at han selv flere gange har siddet til bords på Grand Hotel under faderens maleri af Ebbe Rode:

”Jeg kan godt huske, at han nævnte Anker Olesen som en kunstinteresserede krovært, og senere i mit liv oplevede jeg, at der jo f.eks. også var billeder af Ejler Bille i hjørnestuen på Grand Hotel i Grindsted.”

Vi lader faderen Carl Trier Aagaard-Jensen, der dør i Grindsted den 4. juni 1961, 71 år gammel, runde af. Da han i sit livs efterår bliver spurgt: Hvorfor blev du maler ? falder svaret prompte:

”Jeg kunne ikke lade være … Jeg har haft et rigt liv og et broget liv. Jeg kender alle palettens farver, både i livet og i kunsten.”

Epilog.

Efter mange år i glemsel og tusmørke dukkede Carl Trier Aagaard-Jensens maleri af Ebbe Rode op på en auktion på Lauritz.com i efteråret 2016 under beskrivelsen:

Herreportræt af Carl Trier Aagaard (1890-1961). Olie på lærred. Sign. monogram CTA-34. 121 x 86 cm. (137 x 102).

Fotograf Ukendt : Kilde: Grindsted Arkivet

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.