Psykoterapi i øjenhøjde

Ulla Bjerregaard Meyer - Foto: René Lind Gammelmark

Ulla Bjerregaard Meyer starter op som selvstændig Psykoterapeut i Grindsted.

Den 1. september starter hun klinik op, med individuel, par – og familieterapi på hjemadressen i Engsøparken.

Ulla har gennem mange år, både som sygeplejerske og terapeut, hjulpet mange mennesker, med de udfordringer livet ofte bringer med sig.

Ulla arbejder både med individuelle samtaler, men også med par og familier og fortæller, at de udfordringer og sorger vi rammes af, i forskellig grad, altid vil påvirke vores partner, familie og nære relationer.

Ulla Bjerregaard Meyer – Foto: René Lind Gammelmark

Det er vigtigt at vi giver os selv opmærksomhed og omsorg, fortæller Ulla – at vi ind imellem stopper op og retter opmærksomheden indad, både i os selv, men også i vores par- og familieforhold. Er tingene som de skal være – lever jeg / vi det liv vi ønsker os – får jeg det jeg har brug for, eller tilsidesætter jeg alt for ofte mig selv og ignorerer de symptomer min krop og mit sind giver mig.

Ulla fortsætter – mange mennesker har opmærksomheden rettet på de ydre ting og investerer gerne i materielle goder, men glemmer ofte i alt dette, at passe på sig selv og sit parforhold. Dette kan efterlade os ensomme og ulykkelige og kroppen begynder måske også at reagerer på forskellige måder, med angst, smerter eller depression. Hvis ikke vi retter opmærksomheden indad, både i os selv og i vores parforhold og familie, vil kroppen som oftest reagerer på det, fortæller Ulla.

Om Ulla
Ulla er født i 1967, gift med Allan. De lever i en sammenbragt familie og har tilsammen fire voksne børn. Ulla er uddannet sygeplejerske, med efteruddannelse til Individuel, Par- og Familieterapeut (En 4½ årig uddannelse). Hun har 25 års erfaring med, at hjælpe og behandle mennesker med deres udfordring i livet. Udover arbejdet i hendes egen klinik, arbejder hun som sygeplejerske i en smerteklinik, hvor hun behandler og underviser smertepatienter og deres pårørende i forståelsen og håndteringen af smerter – smerter der kan være af både fysisk, psykologisk eller følelsesmæssig karakter.

Ulla Bjerregaard Meyer – Foto: René Lind Gammelmark

Ulla fortæller, at det altid er godt at få hjælp til sig selv, at blive bevidst om egne mønstre og strategier og komme i kontakt med sine behov og længsler, og øve sig i at rumme sine bekymringer og sorger. Vi er alle sammen forskellige og det vi oplever som vanskeligt afhænger selvfølgelig også af hvem vi er, siger hun.

Samtale er godt, men det hjælper ikke, bare at sige noget. Ro til at blive bevidst om egne ressourcer og værdier, samtidig med at problemet undersøges, udfoldes og udfordres, er en vigtig forudsætning for, at genfinde balancen og få styrken til at komme videre fortæller Ulla.

Nogle mennesker udvikler en evne til at koble hjernen fra kroppen og støtter sig til tanker, analyser og holdninger, mens andre oplever sig overvældede af følelser og har svært ved at få klarhed over situationen. Begge dele kan påvirke trivslen i negativ retning. I terapien får du mulighed for at øve dig i at skabe større sammenhæng mellem tanker, følelser og handlemuligheder.

Oftest er det i samspillet med andre mennesker, at problemet kommer i fokus fortæller Ulla. Det er centralt i terapien at undersøge både hvordan du selv har det, og hvordan du har det med dem du er sammen med i din hverdag. Derfor inviterer Ulla gerne relationen med i terapien, både som omdrejningspunkt, hvis du kommer alene og helt konkret i praksis, hvis du kommer sammen med din partner, børn, dine søskende, forældre eller andre, slutter Ulla Bjerregaard Meyer.

Ulla er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og certificeret terapeut. 

Se mere på hjemmesiden: grindstedterapi.dk

Ulla Bjerregaard Meyer – Foto: René Lind Gammelmark

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.