Open by night i Grindsted – Film i det fri

Foto: René Lind Gammelmark

Fredag aften havde Grindsted Handelsstandsforening i samarbejde med Radio VLR, arrangeret Film under åben himmel. På forhånd havde der været en afstemning, hvor man kunne stemme på tre forskellige film. Det var filmene: Klovn the final, A star is born og Jagtsæson.

Filmen Jagtsæson fik flest stemmer, og derfor blev det denne film, der skulle vises på Torvet i Grindsted fredag aften.  Der var blevet stillet en stor skærm op foran Grand Hotel, som filmen blev vist på.

Det var gratis at se filmen, men på forhånd havde man annonceret, at man ville anbefale , at man selv tog en stol og et tæppe med, hvilket mange af de fremmødte havde gjort.

Der var liv på torvet, Den lille pingvin solgte tapas, Torvets Pølsevogn solgte pølser mv. Kulturhuset Grindsted-Kino solgte blandt andet popcorn.

Byens butikker holdt åbent helt frem til kl. 22.

Klik på de mange billeder i galleriet her under for at se dem i stor størrelse.