Tandlæger i Grindsted by gennem tiderne, ny bog af Bent Gustenhoff

Foto: Pixabay.com

Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening har hermed den glæde at præsentere en bog om vores lokalområde.

I samarbejde med vores sponsorer Tandlægerne Birketorvet Aps ved Niels Prip, Tandlægeklinikken på Nørre Torv ved Peter og Thorkild Fjordgaard og Den Jyske Sparekasse er en udgivelse blevet mulig.

Bent Gustenhoff, der er tidligere privat praktiserende tandlæge i Grindsted med egen tandlægeklinik i Borgergade, har skrevet bogen ’Tandlæger i Grindsted By gennem tiderne’. Materialet til udgivelsen er indsamlet af Bent Gustenhoff gennem en årrække.

Bogen er på omkring 100 sider og handler om tandlæger og tandlægeklinikker igennem de sidste 100 år. Der indledes med en almen omtale af tandlægevirksomhed gennem tiderne og herefter følger i kronologisk rækkefølge en omtale af de praktiserende tandlæger i Grindsted. Pris er 100 DKK.

En af Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forenings opgaver er at formidle Grindsted by og dens historie. Derfor kan foreningen varmt anbefale den nye udgivelse, da lokalhistorisk materiale på skrift om Grindsted er forholdsvist begrænset.

Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening har tidligere være behjælpelig med udgivelse af bøgerne ’Købmandsliv: Billund-Grindsted egnen’ (2004) og ’Grindsteds og underlagte postekspeditioners posthistorie’ (2012) af Otto Kjærgaard samt udgivelse af togbrochure i anledningen af 100-året for det første tog til Vejle. Alle bøger kan rekvireres på foreningens hjemmeside http://www.grindsted-slaegt-lokalhistorie.dk hvor man også kan orientere sig om foreningens aktiviteter skriver Preben Bjørn i en pressemeddelelse.