Billund Y’s Men’s Club må desværre aflyse årets store loppemarked i Billund Idrætscenter.
Mange planlagte aktiviteter kan ikke gennemføres på grund af Coronavirus, og det kommer også til at ramme Billund Y’s Men’s Clubs store loppemarked i Billund Idrætscenter, som gennem mange år er blevet afviklet i september måned.
Loppemarkedsudvalget, som har det overordnede ansvar for afviklingen, er naturligvis kede af at skulle aflyse loppemarkedet, men vi skal følge myndighedernes fastsatte regler for større forsamlinger, og det ved vi på forhånd vil være uoverkommelig skriver klubben i en pressemeddelelse.
Det er første gang vi ikke kan gennemføre vort loppemarked i september måned, men vi håber naturligvis på at det lykkes i september 2021, for vi har jo mange effekter ståede på lager, og de skulle jo gerne omsættes til kontanter, som anvendes til alle vore velgørenheds projekter. Så lige nu må vi blot sige ”PÅ GENSYN I SEPTEMBER 2021”