På søndag tager Billund kampen op mod sclerose

Louise og hendes mor Lis, som er nogle af ansigterne på årets kampagne. De skal begge samle ind til Scleroseindsamlingen søndag den 13. september. - Foto: Thomas Busk

Tusindvis af frivillige mødes den 13. september for at gå dør-til-dør, når Scleroseforeningens årlige landsdækkende indsamling løber af stablen. Rundt om i landets byer bliver der samlet ind til forskning i sclerose.

Scleroseindsamlingen samler ind for at støtte forskningen i sclerose. Hvert år støtter Scleroseforeningen den danske scleroseforskning, så vi kan komme tættere på en verden uden sclerose. Det er den forskning, vi samler ind til, når vi stemmer dørklokker den anden søndag september.

Hvert år får flere mennesker sclerose
Mere end 16.000 danskere lever med sygdommen, og hvert år får omkring 650 nye stillet diagnosen. Sclerose er en kronisk sygdom, og langt de fleste, der får diagnosen, er mellem 20 og 40 år skriver Scleroseforeningen i en pressemeddelelse.

Sygdommen angriber centralnervesystemet, og for nogle er sygdommen pludselig og aggressiv, hvor den for andre udvikler sig langsomt og gradvist over mange år. Sclerose kan ikke helbredes, men forskningen gør hver dag fremskridt, og derfor må den ikke gå i stå. Hver krone, der bliver samlet ind til forskningen til Scleroseindsamlingen kan derfor være med til at gøre en kæmpe forskel for tusindvis af mennesker.

Frivillige indsamlingsledere bærer Scleroseindsamlingen frem
Scleroseforeningen har flere hundrede frivillige indsamlingsledere i hele landet, der vil være med til at gøre en ekstra indsats i deres lokalområde til Scleroseindsamlingen. Indsamlingslederne står blandt andet for at optælle de indsamlede beløb fra hver indsamler på indsamlingsdagen. I Billund er Anne-Grethe Thullesen indsamlingsleder.

Hun har valgt at være indsamlingsleder fordi:
”Min bror, Poul Erik Kristiansen, var sidste år indsamlingsleder, men i år har jeg lovet at assistere. Poul Erik har haft sclerose i 43 år. Jeg er født og opvokset i Billund, hvor jeg dengang kun kendte én (smed Hans) der havde sclerose. Men nu er der mange bare i Billund. Og kunne forskningen sætte en stopper for den sygdom, så er indsamlingen værd at satse på.

Indsamlingerne i år har klumpet sig pga coronaen, men jeg håber meget at der stadig kan lægges et bidrag i bøtterne.”

Meld dig som indsamler
Hvis du har lyst til at være en del af Scleroseindsamlingen og hjælpe Anne-Grethe den 13. september, så meld dig som indsamler og vælg din indsamlingsrute her: www.sammenmodsclerose.dk. Så er du med til at gøre en forskel for de over 16.000 danskere, der lever med sclerose:

”Du behøver hverken at gå langt eller hurtigt. Hver en krone tæller i kampen mod sclerose,” slutter  Anne- Grethe Thullesen, som kan kontaktes på tlf. 20890174

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.