Tidsbestilling i Borgerservice er en stor succes

Efter genåbningen i juni har Borgerservice indført tidsbestilling, og mange borgere udtrykker stor tilfredshed med, at de nu kan booke en tid online. Det er nemt at få et overblik over ledige tider, og man undgår ventetid ved ekspeditionen.

For at kunne overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer har Borgerservice indført tidsbestilling. Det betyder, at du kun har mulighed for at møde op i Borgerservice, hvis du på forhånd har bestilt en tid. Dette gælder, uanset hvad din henvendelse drejer sig om. Du kan bestille en tid online på billund.dk/borgerservice.

HUSK at bestille tid, så vi kan passe godt på hinanden
Tidsbestilling er bl.a. indført for at undgå, at for mange personer opholder sig i venteområderne på samme tid. Kravene fra sundhedsmyndighederne om afstand og god håndhygiejne skal fortsat overholdes, og hvis du inden for de seneste 48 timer har haft symptomer på covid-19, skal du ikke møde op, men aflyse din tid og booke en ny. 

”Vi har haft mange henvendelser efter genåbningen, og borgerne har taget rigtig godt imod det nye online-tidsbestillingssystem. Det er nemt at tilgå og giver et hurtigt overblik over ledige tider. Det er muligt at bestille en tid 14 dage frem, så de fleste finder en tid, der passer i deres kalender. Vi oplever dog stadig, at enkelte borgere møder op uden at have bestilt en tid. Heldigvis har de fleste stor forståelse for, at tidsbestillingen er indført, for at vi kan passe godt på hinanden og mindske smitterisikoen med COVID-19. Så HUSK at bestille en tid!”, lyder opfordringen fra Lea Ahm, der er teamleder for Borgerservice.  Har du ikke mulighed for selv at bestille en tid online, er der hjælp at hente på tlf. 79 72 70 15.

Afskærmninger og mundbind
I Borgerservice er der afskærmninger ved ekspeditionen, og som noget nyt er personalet begyndt at bruge mundbind, når de hjælper borgerne ved medbetjeningscomputerne.

 ”Vi har naturligvis indrettet ekspeditionen efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og vi gør alt, hvad vi kan, for at både borgere og medarbejdere kan føle sig trygge.  Det er fortsat vigtigt, at vi passer godt på hinanden og tager ekstra hensyn til de borgere, der er særligt udsatte, hvis de bliver smittet. Derfor er vi også begyndt at bruge mundbind i de situationer, hvor det er svært at holde afstand til borgerne, eksempelvis når vi hjælper dem ved computeren. ”, siger Lea Ahm, teamleder for Borgerservice.

FAKTABOKS:

Hjælp med at gøre besøge i Borgerservice til en tryg oplevelse:

  • Mød kun op, hvis du har bestilt tid
  • Kom først til den aftalte tid, så der ikke dannes kø
  • Kom så vidt muligt alene. Børn må kun have en forælder med
  • Hold afstand
  • Sprit dine hænder

 

Åbningstider i Borgerservice i Grindsted:

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-18.00

Fredag 10.00-12.00

 

Åbningstider i Borgerservice i Billund:

Onsdag 13.00-18.00

 

Du kan ringe til Borgerservice på tlf. 79 72 70 15:

Mandag-onsdag 8.30-15.30

Torsdag 8.30-17.00

Fredag 8.30-12.00

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.