Sydbank, Grindsted og Penta Advokater, gav kunder svar på alt om arv, testamente og pensionsopsparing.

Advokat Signe Brodkorb fra Penta Advokater - PR-Foto

Efter at have været afskåret for at kunne afvikle Sydbank Stjerne Tour de Grindsted og Sydbank Løb på grund af smitten fra Covid 19, var det dejligt igen at kunne være initiativtager til et lokalt arrangement i Grindsted, med 40 deltagere, siger Filialchef Bruno Jochumsen. Og endda med et fagligt indhold, der gav stort værdi for tilhørerne.

Torsdag aften fortalte Avokat Signe Brodkorb fra Penta Advokater i Grindsted, levende om vigtigheden af, at der er styr på arv, testamente og fremtidsfuldmagter.

Bl.a. har mange fejlagtig den opfattelse, at  samlevende par arver hinanden efter 2 års samliv, men det er altså ikke korrekt. Der skal et bryllup eller et testamente til. Og især i sammenbragte familier, er begge dele ofte den bedste løsning, fortalte Signe.

Andre regler gælder pensionsopsparinger og forsikringer, der kan gå til nærmeste pårørende, som kan være samler.

Pensionsrådgiver Hans Nissen Rosenberg fra Sydbank gav kunderne råd omkring vigtigheden af at pensionsøkonomien planlægges i god tid, hvis der skal være råd til at fortsætte med uændret levestandard, og løsninger på, hvordan det kan ske.

Den personlige rådgivning med udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, finder sted ved at booke et møde med en af Sydbank Grindsteds privatrådgivere.  Så kan kunderne få fuldstændig overblik ledsaget af rådgivning og en forklaring, der er til at forstå.  

Aftenen sluttede af med smørrebrød og hjemmebag. Alt i alt en indholdsrig og samtidig hyggelig aften i Sydbank skriver Bruno Jochumsen i en pressemeddelelse.