Stop madspild med Selina Juul
I Danmark bliver der årligt smidt over 700.000 tons god, spiselig mad ud. Størstedelen af madspildet stammer fra forbrugere. Hver dansker smider i gennemsnit 47 kg spiselig mad ud om året. Heldigvis er danske forbrugere blevet bedre til at undgå madspild, men der er stadig meget lang vej.
Smider du hvert år tusindvis af kroner i skraldespanden, fordi du glemmer at udnytte dine madrester? Mød kvinden, som bragte fokus på madspild i Danmark og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at mindske dit madspild og få flere penge, få mere fritid og samtidig bidrage til et bedre miljø.
Selina Juul er Danmarks førende, prisvindende ekspert i forhold til madspild, blogger på Huffington Post USA og er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Danmarks største bevægelse mod madspild, som siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark, EU, Norden og FN. Derudover har Selina Juul udgivet bøgerne “Stop spild af mad – en kogebog med mere” og ”Mad med respekt – en familiekogebog”
Selina gæster MAGION Biblioteket tirsdag den 6. oktober kl. 19 til en snak om, hvilke konsekvenser madspild har, og hvad vi som forbrugere kan gøre for at mindske vores madspild skriver Billund Bibliotekerne i en pressemeddelelse.
Bibliotekets arrangementer afholdes efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Deltagerantallet er reduceret, og der vil være ekstra fokus på at passe godt på hinanden.
Der vil pga. af Covid19-restriktioner ikke være mulighed for at købe billetter i døren.
Det foregår Tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 i Cafémødelokalet i MAGION
Arrangør: MAGION Biblioteket, Pris: 50 kr. pr. person
Køb billet via bibliotekets hjemmeside: billundbib.dk