Nygård Ismejeri i finalen som Årets Lokalproducent

Foto: Nygård Ismejeri & Gårdbutik

Med flere hundrede stemmer fra tilfredse kunder har Nygård Ismejeri fra Krogager sikret sig en plads i finalen som Årets Lokalproducent til goforlocal-prisen.

Internetportalen goforlocal gentager succesen og leder for andet år i streg efter Danmarks bedste gårdbutikker og lokalproducenter. Hen over sommeren har de danske forbrugere derfor haft mulighed for at stemme på deres favorit blandt mere end 500 gårdbutikker og lokalproducenter fordelt over hele landet. De flere tusinde stemmer er nu talt sammen, og goforlocal er klar til at offentliggøre de nominerede.

Blandt finalisterne til prisen som Årets Lokalproducent finder man Nygård Ismejeri & Gårdbutik, der hører hjemme lidt uden for Grindsted (Stenderup-Krogager – red). De er oppe imod Ullemose Frugt fra Oure på Fyn og sidste års vinder Ømosebær fra Kjellerup i Vestjylland.

Knivskarpt dommerpanel
Sidste år blev goforlocal-priserne uddelt ved et storstilet awardshow i Vejle Food Innovation House. I år har goforlocal dog set sig nødsaget til at aflyse det fysiske awardshow pga. hele COVID-19 situationen. Beslutningen om at aflyse årets awardshow ændrer dog ikke på, at de endelige vindere vil blive udvalgt af et stærkt dommerpanel bestående af førende eksperter indenfor gastronomi, forbrugertrends og bæredygtighed. I år består dommerpanelet af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, detailhandels- og forbrugereksperten Flemming Birch og klimajournalist og forfatter Anna Fenger Schefte. Udover de kulinariske kvaliteter, vil dommerne i deres udvælgelse lægge vægt på forbrugernes mulighed for, og oplevelse ved, at købe lokale varer samt forretningens lokale forankring og engagement.

Fokus på bæredygtighed
Goforlocal, der står bag prisuddelingen, arbejder målrettet på at gøre det nemmere for forbrugerne at træffe det bæredygtige valg.

  • ”Det er vores mål at gøre gårdbutikker til et reelt alternativ til supermarkederne. Det er jo i virkeligheden tosset at købe blåbær importeret fra Spanien, når man kan købe friskplukkede, danske blåbær lige i nærheden af hvor man bor”, siger Niels Høegmark.

Der er mange fordele ved at købe lokalt producerede varer. Ikke alene er det bedre for klimaet, da man undgår den lange transport – der er som regel også både mere smag og næring i de lokale fødevarer. Derudover støtter man også den økonomiske udvikling i lokalsamfundet, når man køber lokalt producerede varer. Med prisuddelingen ønsker goforlocal at give et velfortjent skulderklap til alle de gårdbutikker og lokalproducenter, der året rundt brænder for at levere lækre produkter til danskerne skriver Goforlocal i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.