Sanders Historiske Hjørne: Smeden Alfred Pedersen, hans smedje i Kærbæk og Museumsgården Karensminde

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Alle der har besøgt Museumsgården Karensminde har med garanti været inde og gå rundt i smedjen. Når man har parkeret bilen på P-Pladsen og går over mod stuehuset, ligger der en rødstensbygning på højre hånd. Bygningen er er opført på Karensminde i starten af 1990’erne. Senere udbygget i starten af 2000-tallet. Små 10 km sydvest for museumsgården på adressen Kvievej 47, i landsbyen Kærbæk kan man kører forbi en bygning præcis magen til. På huset, der er gråt, finder man et træskilt med teksten ’Den gamle smedje’. Med andre ord smedjen på Karensminde er en kopi af smedeværkstedet i Kærbæk.

Fakta er dog at smedjen ikke er så gammel endda – kun 92 år. Smedjen i Kærbæk startede nemlig i 1928. Kærbæk by, der oprindeligt hed Kvie by og før det Kvie Hede, blev etableret omkring 1900-tallets start. Skolen startede i 1901, der kom en købmand i 1911 og 4 år senere åbnede det lokale mejeri. Kort efter smedjens åbning overtog smedemester Kristian Skov forretningen og den bestyrede han indtil 1944. Her overtog så smedemester Alfred Pedersen (1905-1984) Kærbæk smedje. Han sluttede erhvervet som smed i starten af 1980’erne. Og med Alfred Pedersen sluttede næsten 60 års uafbrudt smedesucces i landsbyen.

Bernhard Madsen, en af de lokale smede, arbejder ved den gamle armbolt. – Foto: Billund Kommunes Museer

Det er på ingen måde tilfældigt, at Alfred Pedersens smedje endte på Karensminde. Alfred lagde igennem mange år lagt vægt på at han repræsenterede et håndværk med rødder langt tilbage i tiden. Ja faktisk var det sådan, at for mange år siden var smeden landsbyens vigtigste person. Den kendsgerning, at der kom et sværd, lige ud af hænderne på ham, gjorde ham mytologisk for omkring 2.000 år siden. Senere fungerede smeden desuden som den lokale tandlæge, idet mange smede var eksperter i at trække tænder ud.

For at understrege sit erhvervs historiske betydning og vigtighed for lokalsamfundet havde han mange af sine udtjente gamle redskaber på væggene i værkstedet. Ligesom unikke redskaber som den gamle ambolt, essen og filebænken heller ikke manglede. Den egentlige baggrund for Kærbæk smedje var såvel hedeopdyrkningen på egnen, der medførte servicering af et stigende antal landbrug og som den eksplosive tekniske udvikling og modernisering af landbruget, der betød et stigende behov for reparationer af landbrugsmaskiner og landbrugsredskaber på de enkelte gårde.

Alfred Pedersen blev født i 1905 på Skovlund Hede. Faderen var vejmand og murerarbejdsmand. Landbruget var ikke rigtig noget for Alfred. Som 17-årig kom han derfor i smedelære hos Dalgas i Skovlund. Han blev udlært tre år efter og drog derefter rundt i Jylland, hvor han lavede forefaldet arbejde. Fra 1934-1944 arbejdede han på værkstedet hos Mads Thomsen i Ansager. Herefter slog han sig ned som smedemester og lille lokal maskinhandler i Kærbæk. Autorisationen som gas-, vand- og sanitetsmester i 1963 er nok en af de vigtigste begivenheder i Alfreds karriere.

I 1944 flyttede desuden en husholderske, Johanne Baun (1915-2003), fra en gård ved Kvie Sø ind hos Alfred og hun boede der de følgende 40 år. De giftede sig i 1979, men fik aldrig børn. Efter Alfred Pedersens død i 1984, forærede Johanne Baun værkstedet til det daværende Grindsted Museum. Museet hjemtog værkstedet komplet med maskiner, håndværktøj, borde og hylder, æsker til bolte og møtrikker mm. I snart 30 år har besøgende gået rundt i Alfred Pedersens værksted. Og det endda med suset fra de gamle dage i landsbyen nær Kvie Sø, når smede fra Karensmindes Venner arbejder ved den originale gamle esse og den gamle ambolt fra Kvievej 47.