Katrine Bille læser GRIMS eventyr i MAGION Biblioteket

Katrine Bille - Foto: René Lind Gammelmark

Kom og vær med, når Katrine Bille fra DR Ramasjang på bibliotekerne i Trekantområdet læser højt fra GRIMMs eventyr.

I Grindsted kan du lørdag den. 10. oktober fra kl. 14.30 til 16.00  høre eventyret om Hans og bønnestagen i MAGION Biblioteket. Oplæsningen er for de 3-8 årige. Efter oplæsningen er der tid til at tale med Katrine og måske tage et billede.

Katrine Bille er kendt og elsket af alle børn som vært på programmer som ”Lille Nørd”, ”Luk op, luk i” og ”Sommer i Ramasjang”. Katrine har udgivet fem børnealbummer med god musik til børn og barnlige sjæle. I foråret læste hun højt på de sociale medier, hvilket blev meget populært.

Når Katrine Bille læser højt på biblioteker, har hun indlevelse, glimt i øjet og stor entusiasme, så børnene bliver helt opslugt af historien.

Arrangementet er en del af Trekantområdets Festuge, hvor Trekantlitteratur i år udforsker kulturhistoriske forbindelser til vores tyske naboer og litteraturen på den anden side. Eventyret Hans og bønnestagen er indsamlet af brødrene Jacob og Wilhelm Grimm, der udgav nogle af de mest kendte værker i den tyske litteratur. Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Kulturministeriet og Trekantområdets Festuge.

Gratis billetter kan bestilles på billundbib.dk. Både børn og voksne skal have billet skriver Billund Biblioteker og borgerservice i en pressemeddelelse.