Grindsted GIF’s serie 2 herrer arbejdede hårdt for sejren på udebane mod Jerne lørdag eftermiddag

Foto: René Lind Gammelmark
GGIF’s serie 2  fodboldherrer spillede kamp mod Jerne IF på udebane lørdag eftermiddag. Kampen endte med en sejr til Grindsted der med en 3-2 sejr over Jerne var vinderne.
 
Netavisen Grindsted bringer her i samarbejde med GGIF, træner Christian Thornes referat fra kampen.
 
Som ventet skulle vi fighte godt for sagen på græsset hos Jerne IF, der er en viljestærk og hård modstander. Og nogle gange lige lovlig hård. Både fysisk og egentligt også verbalt. Jernes træner Morten Martzak er en sympatisk og dedikeret mand, som er nem at snakke med før og efter kampen, og han råder over et godt mandskab, der kunne blive rigtig gode, hvis de kanaliserede alt deres energi ind i fodbolden i stedet for alt muligt andet bøvl og brok. Både på og udenfor banen. Entusiasme kan vises på mange måder.
 
Jeg er glad for, at “mine drenge” holdt hovedet koldt og fokuseret på opgaven, og det var i dén grad med til, at vi i dag gik fra banen som vindere. Og det i en kamp, hvor vi langt hen ad vejen havde godt styr på begivenhederne. Og vaklede vi, havde vi en solid mand i keeper Kenneth Faber, der igen hev vigtige redninger frem fra godteposen. Blandt andre en rigtig flot refleks på kort afstand, ligesom han nuppede et særdeles farligt frispark, der sendte bolden ned i fjerneste hjørne. Faber er ikke verdens højeste mand, men springkraften fejlede i hvert fald intet.
 
Med tre scoringer fik vi igen godt gang i målscoringen, hvor først tilbagevendte Christian Andreas Hansen bragte os foran, mens Emil Hergott fordoblede føringen med et flot frisparksmål. Sidste scoring blev stensikkert sat ind af Jesper Dahl Schmidt, der på bedste vis tog sig af den flotte stikning fra Kevin Rajakumar. Det blev desværre også til to reduceringer, og de sidste 10 minutter blev endog noget spændende. Vi kunne – og burde – have lukket kampen langt tidligere, men vi havde bare ikke dygtigheden til at sætte trumf på. Det er positivt, at vi producerer chancer nok til at vinde kampe. Udnyttelsesgraden arbejder vi videre med.
 
Glædeligt er det, at Spangsbjerg IF tabte til BV Oksbøl, og nu er vi øjeblikkelig førerhold i en vanvittig tæt top, hvor Skjern GF dog har en kamp på hånden, og derved sandsynligvis nupper førerpositionen igen. Vi må gøre vores arbejde færdig, og så håber vi på, at andre kan knække de velspillende vestjyder.
 
Næste opgave er fredag på hjemmebane, og da vi skal spille kl. 19.00, må det blive på vores fine kunstgræsbane. Vi tager i mod Andrup IF. Jeg lover, de får det svært. #ViErGGIF.
 
Kampens spiller: Kenneth Faber
 
Lørdagens hold:
Kenneth Faber
Mathias Landén Jeppesen
Sebastian Øhlenschlæger
Sebastian Nørbygaard
Christian Andreas Hansen
Patrick Lauridsen (cap.)
Christoffer Wutborg
Kevin Rajakumar
Kenni Jensen
Jesper Dahl Schmidt
Pirasath Raguleswaran
Lasse Kamp
Emil Hergott Hansen
Rasmus Horsted
 
Efter dagens kamp ligger Grindsted med 11 spillede kampe i toppen med 22 point.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.