Nye akutlæge-helikoptere i 2023

Akutlægehelikopter Billund Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Regionernes fire akutlægehelikoptere skal skiftes ud med helt nye om godt 2½ år. Udbudsmaterialet offentliggøres nu. Danske Regioner håber på stor interesse. – Med nye moderne helikoptere forventer vi at kunne fortsætte udviklingen med at yde hurtig og god hjælp til patienter især i yderområder, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Regionernes nuværende kontrakt med Norsk Luftambulanse A/S løber frem til maj 2023, hvorefter vinderen af udbuddet overtager driften. I næste måned offentliggøres det, hvem der bliver såkaldt ”prækvalificeret” til at byde på opgaven, og i juni 2021 besluttes det, hvem der bliver ny leverandør af helikopterne. Den kommende leverandør har dermed to år til at gøre klar til drift. Leverandøren skal blandt andet bestille nye helikoptere, der skal bygges og indrettes, ansætte og uddanne mandskab og etablere et tæt samarbejde med Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning.

Nye helikoptere på vej
Med udbuddet er det besluttet, at der skal leveres spritnye helikoptere. Leverandørerne skal byde ind med både fire helikoptere af samme størrelse som de nuværende og en alternativ model, hvor to af helikopterne er en smule større. De større helikoptere har fordele i forhold til flytning af patienter mellem hospitaler og akuthjælp til øerne, fordi de kan medbringe ekstra udstyr og en ledsager til patienten. Til gengæld er der flere begrænsninger i, hvor de kan lande i tæt bebyggelse.

Ulla Astman, næstformand for Danske Regioner, sender stor anerkendelse til den nuværende leverandør, Norsk Luftambulanse A/S, som har fløjet de danske akutlægehelikoptere siden starten for seks år siden. Men kontrakten med den nuværende leverandør udløber i maj 2023, og helikopterne sendes derfor nu i udbud.

– Udbuddet er med til at skabe konkurrence på markedet og sikre, at vi får mest muligt ud af sundhedskronerne. Med krav om nye helikoptere sikrer vi kvaliteten af driften i fremtiden til gavn for borgerne, siger Ulla Astman i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner – PR-Foto Steen Brogaard

 

Kvaliteten i fokus
En styregruppe med alle fem regioner repræsenteret har ansvaret for udbuddet:

– Akutlægehelikopterne er højt specialiserede og vigtige som supplement til ambulancer og lægebiler, siger formanden for styregruppen, Dorthe Crüger, der også er koncerndirektør i Region Hovedstaden.

– De er med til at sikre lige adgang til akut behandling også for borgere, der har langt til traumecentre. Derfor stiller vi høje krav til både kvalitet og sikkerhed, tilføjer hun

Fakta om akut hjælp med helikopterne

  • Akutlægehelikopterne dækker hele landet, men flyver mest til områder, hvor der er langt til specialiseret behandling. Med en akutlæge om bord, der kan hjælpe på stedet og hurtig transport til landets traumecentre, er helikopterne med til at sikre borgerne lige adgang til akut specialbehandling.
  • Mere end hver tredje flyvning går til en patient med symptomer på hjerte-/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med svær tilskadekomst fx efter store trafikulykker og patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen.
  • Alle fire helikoptere indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og er en fælles ressource, som de fem regionale AMK-vagtcentraler kan disponere over.
  • Tre akutlægehelikoptere gik i drift den 1. oktober 2014 og opererer fra baser i Skive, Billund, Ringsted. Den fjerde gik i drift den 2. januar 2019, og opererer midlertidigt fra en base i Aalborg lufthavn, mens der bygges base ved Saltum.
  • De fire helikoptere fløj i alt 4230 missioner i 2019, svarende til knap tre flyvninger i døgnet pr. helikopter.
  • Budgettet for helikopterordningen er på ca. 185 mio. kr. Heraf er ca. 125 mio.kr. omkostninger til leverandør.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.