I Billund Kommune er smittetallet indenfor de seneste syv dage steget til 30 personer.
I Fredags var smittetallet 11, lørdag var der 17, søndag var der 22 og mandag var der 26, og nu er tallet steget til 30.
Det er fire mere end mandag og betyder at incidenstallet er steget til 113 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det giver Billund Kommune en træls placering på syvendepladsen på listen over kommuner med de fleste indbyggere pr. kommune.
Region Syddanmark har tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 9 til 16 en Covid-19 testbil holdende på Tårnvej 32 hvor man kan blive testet for Corona, men det er kun for de borgere der ikke udviser symptomer. Hvis man har symptomer skal man kontakte sin egen læge pr. telefon , for at få en henvisning, der skal bruges når du skal bestille tid på coronaprover.dk
I Billund vil der onsdag og torsdag fra 9 til 16 holde en testbil ved Billund Idrætscenter (Hal 3) hvor man kan blive testet for Corona. Det gælder også her at det kun er for de borgere der ikke udviser symptomer. Man skal kontakte sin egen læge pr. telefon for at få en henvisning der skal bruges når man skal bestille tid til en test på cornonaprover.dk hvis man har symptomer.
Det er vigtigt at borgerne strammer op og sørger for at holde god afstand, hvis man f.eks. er ude for at handle ind, eller andre steder hvor man møder andre. Det er også meget vigtigt med god håndhygiejne hvilket gøres bedst ved grundig håndvask og bruge håndsprit.