Efter en kortere sæson end normalt forlænger LEGOLAND med to ekstra weekender

Foto: René Lind Gammelmark

En sæson, der begyndte med at være forkortet, bliver nu forlænget. LEGOLAND holder åbent to weekender yderligere i november, så gæster får mulighed for flere ture i forlystelserne ovenpå en udfordrende sæson 2020

LEGOLAND skulle være åbnet sidst i marts, men endte med først at åbne i begyndelsen af juni grundet COVID-19 situationen. Nu bliver sæsonen forlænget med to weekender, så gæster kan komme i parken helt indtil den 15. november.

– Efter en på alle måder anderledes og forkortet sæson, er det dejligt, at vi kan forlænge vores sæson lidt den anden vej, så gæsterne får flere muligheder for at besøge os i år. Vi har været afventende situationen taget i betragtning, men vi er sikre på, at gæsterne ikke har noget imod ekstra åbningsdage, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Helt konkret får LEGOLAND fire åbningsdage mere i 2020, nemlig lørdag-søndag i uge 45 og 46.

Et udfordrende år

De flere åbningsdage kan dog ikke redde et år med store udfordringer, men med en stor nyhed i vente til næste år, er der grund til at se positivt frem mod 2021.

– Det er ingen hemmelighed, at det har været et udfordrende år for os med alle de ting, COVID-19 nu har bragt med sig. Vi vælger dog at se positivt frem med næste år, hvor vi glæder os rigtigt meget til at åbne vores største nyhed til dato i THE LEGO® MOVIE™ World. Forhåbentligt bliver 2021 også et år, hvor flere turister har mulighed for at besøge os, så endnu flere kan se det fantastiske nye område, vi får i parken, siger Christian Woller.

LEGOLAND og THE LEGO® MOVIE™ World åbner efter planen sidst i marts til næste år skriver LEGOLAND i en pressemeddelelse.

Foto: LEGOLAND

Foto: LEGOLAND

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.