Det er sundere at cykle end hidtil antaget

Foto: Manfred Antranias Zimmer / PIxabay.com

Nye beregningerne viser, at sundhedsgevinsten ved cykling er højere end de hidtidige beregninger har vist. Sundhedsgevinsten er højere både for den enkelte cyklist, men også for samfundet som helhed.

Tramp i pedalerne og vind i håret på cykelstien forbedrer cyklisters muligheder for at undgå eksempelvis livstilssygdomme. Det er ikke nogen hemmelighed, at motion er godt for vores sundhed, men nye beregningerne viser, at det er endnu sundere at cykle, end de hidtidige beregninger har vist.

– Sundhedsgevinsten for samfundet af flere tramp i pedalerne er mere end dobbelt så stor, som vi hidtil har regnet med. Det er en vigtig faktor at have med i de videre forhandlinger om fremtidens grønne mobilitet, og der er ikke tvivl om, at cyklerne vil være en del af forhandlingerne, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Fysisk aktive mennesker har mindre risiko for at få eksempelvis type 2 diabetes. Risikoen for at blive ramt af type 2 diabetes er 45 procent højere for inaktive mennesker, end hvis man er tilstrækkelig fysisk aktiv. Årligt er omkostningerne ved tabt produktion alene for type 2 diabetes ca. 1,3 mia. kr., og behandlingsomkostningerne til patienter med type 2 diabetes udgør ligeledes årligt ca. 1,5 mia. kr.  En forbedring af sundheden vil derfor ikke alene gavne den enkelte, som har en mindre risiko for at blive syg, men samfundet som helhed bliver også rigere.

I forbindelse med de nye beregninger af sundhedsgevinsten ved cykling er der for første gang lavet tilsvarende beregninger på elcykler. Sundhedsgevinsten er mindre, men stadig ganske betydelig, selvom der er lidt medvind i pedalerne. Det kan på den anden side også give mod på at bruge cyklen på lidt længere afstande.

– Selvom der er en motor, der giver et par ekstra kilometer i timen, så har en tur på en elcykel stadig stor effekt både for den enkeltes sundhed og for hele samfundet. Beregningerne af sundhedsgevinsten ved cyklisme taler for vigtigheden af at sikre gode forhold for cyklisterne, både dem med og uden elmotor, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Fakta
De opdaterede beregninger for sundhedsgevinsten ved cyklisme indgår i de Transportøkonomiske Enhedspriser, som er en række forudsætninger til brug for samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter. Enhedspriserne inkluderer blandt andet forventet udvikling i priser, BNP, befolkningstal og kørselsomkostninger og meget mere.

De opdaterede beregninger er bestilt af Transport- og Boligministeriet og er udført af Cowi.

Opdateringen viser, at sundhedsgevinsten ved cykling på alminelig cykel er højere både for den enkelte cyklist og for samfundet generelt end de gamle beregninger.

Elcykler er ikke inkluderet i de hidtidige beregninger og kan derfor ikke sammenlignes. Overordnet giver elcykler en mindre gevinst for samfundet generelt sammenlignet med almindelige cykler. Det skyldes en mindre sundhedsgevinst og større uheldsrisiko pr. kørt km på elcykel sammenlignet med almindelig cykel skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.