Der kan nu søges §18-midler for 2021 i Billund Kommune

PR-Foto

Foreninger og andre civile aktører i Billund Kommune kan nu søge §18-midler for 2021. Midlerne går til at støtte frivilligt socialt arbejde til glæde for borgere i kommunen. Det er Frivilligrådet der indstiller til fordeling af midlerne og der er altid stor efterspørgsel efter midlerne.  

NU kan der søges §18 midler for 2021 i Billund Kommune. Ansøgningsfrist er 22. november 2020. Der ansøges via et ansøgningsskema på kommunens hjemmeside: www.billund.dk/18-midler. Formålet med puljen er at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde, styrke samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer og foreninger samt at midlerne kommer til gavn for de borgere, der har brug for hjælp og støtte skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Frivillige har indflydelse


Det er Frivilligrådet i Billund Kommune der behandler ansøgningerne, og udarbejder en indstilling til Voksenudvalget, der tager den endelig beslutning om fordelingen af §18-midlerne. Frivilligrådet består af repræsentanter fra forskellige frivillige sociale foreninger og organisationer i Billund Kommune. Det er således frivillige fra Billund Kommune der har medbestemmelse på, hvordan midlerne fra puljen skal fordeles mellem de forskellige ansøgere.

Der er omkring 90 foreninger, der ansøger om §18-midler hvert år. Der er omkring 800.000 kr. til fordeling og der ansøges ofte for det dobbelte beløb, så det kan være svært for Frivilligrådet at fordele midlerne tilfredsstillende for alle parter.

Der kommer nye ansøgere til hver år
Nogle af de aktører som har fået tilskud i flere år, er eksempelvis Ældre Sagen i Billund og Grindsted samt vennekredsene på plejecentrene rundt i kommunen. Men der kommer også nye ansøgere til hvert år. I 2019 søgte blandt andet Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) til kurser, sociale arrangementer og foredrag for ledige fleksjobbere og sygemeldte borgere, og Børns Voksenvenner søgte til oprettelse af matcherteam i kommunen.

Midlerne til LAFS har betydet, at medlemstallet er mere end fordoblet og nye netværksgrupper er blevet dannet. Midlerne til Børns Voksenvenner er brugt til at sprede budskabet om foreningen med henblik på at kunne etablere værdifulde venskaber mellem børn med et spinkelt socialt og familiemæssigt netværk og engagerede og livsglade voksne, der frivilligt vil dele deres tid, overskud og energi med et barn.

Læs om puljen på: www.billund.dk/18-midler.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.