Sydbanks Fond bakker op om GGIF Håndbold med 60.000 kr. til testudstyr

Foto: Bruno fra Sydbank laver en præcis aflevering til Michael Steen-Andersen fra GGIF Håndbold.

Mens Covid 19 hærger i Danmark og bestemt også i Grindsted, troppende filialchef Bruno Jochumsen fra den lokale Sydbank filial, lørdag eftermiddag op til GGIF Håndbolds 1. divisions herrekamp i MAGION.

Med under armen havde han en MobilePay overførsel på ikke mindre end 60.000 kr., som han i pausen overrakte til Michael Steen-Andersen, der tog imod på klubbens vegne. ”Flere betegnede det endda som dagens bedste aflevering i MAGION”.

Beløbet er øremærket til indkøb af testudstyr. Dog ikke som man kunne foranlediges til at tro, testudstyr, der kan spore Corona på holdet, men derimod testudstyr der kan måle spillernes fysiske udvikling. Udstyret kan bruges helt nede fra U15, så trænerstaben kan følge spillernes udvikling frem mod deres senior-tid.

Fra serie 1 til 1. division kræver nyt trænings setup.

Det var 1. divisionsholdets cheftræner Flemming Pedersen, der havde sendt en ansøgning til Sydbanks Fond. Ansøgningen var begrundet med, at klubbens første hold på herresiden, i løbet af 5 år er gået fra serie 1 til nu landets næstbedste række i den landsdækkende 1. division. Hertil kommer, at U19 Liga holdet sidste år blev nr. 8 i hele Jylland.

Det betyder, at klubben efterhånden har nået et niveau, hvor der stilles større krav til trænings setuppet, og så var det at Flemming øjnede en chance for at hente støtte i Sydbanks Fond.

Testudstyret skal bruges til at måle spillernes fysik, når det gælder springhastighed og springhøjde både fra stående og med tilløb. Et udstyr der kan holde i mange år, og som vil kunne lånes af andre foreninger og idrætsgrene i kommunen, skrev Flemming i ansøgningen.  

 

 

Dejligt at kunne støtte GGIF Håndbold og alle der bruger timevis i klubben.

Som lokal Sydbank chef blev jeg af Fonden bedt om min holdning til sådan en ansøgning, og da jeg selv har fulgt holdets spændene rejse fra seriehåndbold til divisionsholdbold, og ved hvilken kæmpe indsats der ligger bag, både af spillere, trænere og frivillige i klubben, var jeg ikke i tvivl. Det var en ansøgning ,som Sydbank efter min mening skulle honorerer.

Jeg håber også, at det vil glæde klubbens rigtig mange håndbold interesserede tilskuere, at vi i Sydbank på den måde giver vores beskedne bidrag til, at Grindsted forhåbentlig også fremover kan byde på tophåndbold, og dermed sætte byen og kommunen på det sportslige landkort, siger Bruno Jochumsen til Netavisen Grindsted.