Når malerarbejde er kulturhistorie

Foto: Billund Kommunes Museer

Vinduerne i sydsiden af stuehuset på Museumscenter Karensminde skal udskiftes og i den forbindelse også males. Også i denne sammenhæng spiller kulturhistoriske og fagligt velfunderede betragtninger en vigtig rolle.

Fra tirsdag den 27. oktober og et par uger frem, kan gæsterne møde nogle af museets dygtige frivillige, Karensmindes Venner, nede i laden til et kig og en snak om det igangværende malerarbejde.

Bevaring og kulturhistorisk fortællerkraft
Lige fra Museumsgården Karensmindes start for 30 år siden, har man lagt meget vægt på det autentiske. Bygningernes autenticitet er derfor særdeles vigtig. De autentiske rammer består af såvel originalt interiør, som af det originale farvevalg i stuehuset. I midtfirserne havde man hyret etnolog Marianne Zenius, der udarbejdede en større rapport om indretning af museumsgården i Morsbøl, og hun havde et forbilledligt samarbejdet med gårdens sidste private ejermand, Anton Jensen, hvorfor rapporten indeholder fine detaljer og nøjagtige årstal.

Når vi i de kommende uger maler museets nye vinduer, bliver der bestemt ikke sprunget over hvor gærdet er lavest. Arbejdet udføres med linoliemaling, i de eksisterende farvevalg hvor konservator Michael Højlund Rasmussen har assisteret præcisering af farvekoder. Gæster er velkomne til at kigge forbi for at følge arbejdet skriver Billund Kommunes Museer i en pressemeddelelse.

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

 

Praktiske informationer:

Museumscenter Karensminde har åbent alle dage i uge 42 fra 10-16. Der er normal entrépris i hele uge 42. Der er tre særlige aktivitetsdage: tirsdag den 15. oktober, onsdag den 16. oktober og torsdag den 17. oktober.

Tid: 27. oktober – 10. november 2020

Sted: Museumscenter Karensminde, Morsbølvej 102, 7200 Grindsted

Entré: 40 kr.

Arrangør: Billund Kommunes Museer og Karensmindes Venner