Testbil vender tilbage til Billund og Grindsted

PR-Foto: Region Syddanmark

Med et fortsat højt smittetryk i kommunen har Region Syddanmark og Billund Kommune indgået aftale om, at en af regionens testbilerne vender skiftevis retur til Billund og Grindsted fra på søndag og fem dage frem.

Selvom det går langsom den rigtige vej, så har COVID-19 desværre fortsat rigtig godt fat i Billund Kommune. Den senest opdatering i går, torsdag kl. 14, lød på, at der igennem de seneste 7 dage er konstateret 23 smittede i kommunen svarende til et incidenstal (dvs. antal smittede per 100.000 personer) på 86,6. Den kritiske grænse hos sundhedsmyndighederne er, når en kommune har over 20 smittede per 100.000 borgere.

Regionens mobile testenhed returnerer til kommunen
På baggrund af det forsat høje smittetal har Billund Kommune indgået aftale med Region Syddanmark om, at en af regionens testbiler fra på søndag den 25. oktober vender retur til Billund og Grindsted. Det betyder, at man fra søndag og foreløbigt til og med fredag den 30. oktober igen kan blive testet for COVID-19 ved regionens mobile testenhed på henholdsvis Tårnvej 32 i Grindsted og ved Billund Idrætscenter. Tidsrummet for test er fortsat kl. 9-16, men denne gang vil kun én testbil besøge kommunen, som derfor vi holde skiftevis i Billund og Grindsted.

Formålet med et besøg ved regionens testbil er fortsat, at man kan blive testet, hvis man har været et sted, hvor der har været risiko for smitte. Det kan for eksempel være, hvis man bor i lejlighed og har hørt, at en eller flere naboer i opgangen er blevet smittet. Det kan også være, hvis man har været til familiefest i weekenden eller deltaget i en anden begivenhed med mange mennesker.

Fakta:

 

  • Testbilerne vil være til stede fra kl. 9 til 16 på følgende dage og lokationer:
  • Søndag den 25. oktober: Billund Idrætscenter (hal 3), Kærvej 501, 7190 Billund
  • Mandag den 26. oktober: Tårnvej 32, 7200 Grindsted
  • Tirsdag den 27. oktober: Billund Idrætscenter (hal 3), Kærvej 501, 7190 Billund.
  • Torsdag den 29. oktober: Tårnvej 32, 7200 Grindsted.
  • Fredag den 30. oktober: Billund Idrætscenter (hal 3), Kærvej 501, 7190 Billund.
  • Husk, at du ved besøg hos testbilen:
  • IKKE må have symptomer på COVID-19. Har du symptomer på smitte, så skal du i stedet gå i isolation og tage direkte kontakte til din egen læge.
  • SKAL bære mundbind.
  • SKAL medbringe dit gule sundhedskort eller andet billede-ID (pas, kørekort eller legitimationskort).

Skal udvise tålmodighed, da ventetid kan forekomme – især omkring kl. 11.30-12.10, hvor testpersonalet holder velfortjent frokostpause skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.