Bruno Jochumsen fylder 60 år på søndag

Bruno Jochumsen - Privatfoto

Filialchef Bruno Jochumsen i Sydbank Grindsted fylder 60 år søndag den 8. november 2020
Bruno Jochumsen er landmandssøn fra Outrup, og startede som bankelev i Varde Bank i Ølgod, som 17-årig og har således arbejdet godt 42 år i banken, der i 1994 blev til Sydbank.

Bruno har siden 1991 arbejdet i afdelingen i Grindsted og bosatte sig i byen i 1995. Siden 2008 har han været leder af banken på Torvet i Grindsted.

Som filialchef lægger fødselaren vægt på, at Sydbank skal være synlig og en aktiv medspiller i lokalområdet, og han har gennem årene samlet et godt hold af dygtige og engagerede kollegaer, som supplerer hinanden og chefen. Brunos motto er, at der også skal være plads og tid til et godt grin i en travl, foranderlig og nok så seriøs hverdag, samtidig med, at der opnås gode resultater.

Sport og musik
I fritiden er Bruno medlem af erhvervsnetværket Rotary, der bl.a. tager på virksomhedsbesøg og i det hele taget giver medlemmerne et unikt førstehånds indblik i mange alsidige emner. I Rotary året 2015/16 var det fødselaren der bar præsidentkæden.

Bankmanden hygger sig herudover med at spille lidt keyboard, og skrive både tekst og melodier til helt nye sange.

Bruno har fået Ronnie Flyvbjerg Olesen fra Filskov, til at arrangere og sammen med andre professionelle musikere, at indspille CDen med titlen ”Brunos Bedste Julesange”, hvor Tommy Thiel Rasmussen, Ansager, og Sanne Mikkelsen, Årre, er solister. Alle sangene er udgivet på Spotify, og øvrige streamings tjenester.  På Youtube ligger der musikvideoer til 2 af sangene, hvoraf den ene er optaget i juleomgivelser på Landbrugsmuseet Karens Minde.

3 af ”Brunos Bedste Julesange” har siden fundet vej til Danmarks Radios Dansktopliste.  D. 9. nov. sidste år, var Bruno ugens gæst i Dansktopudsendelse, og efterfølgende stemte lytterne ”Der er nisser overalt” direkte ind på Dansktoppens førsteplads, hvor sangen fra Grindsted lå hele december måned. Læs mere på www.brunosbedstejulesange.dk

Bruno interesserer sig for og følger med i næsten al slags sport, både lokalt og på Tv. Som ung var han formand for Outrup Boldklub og spillede på klubbens første hold i serie 3. Nu holder han formen ved lige, ved at snuppe en løbetur eller lufte racercyklen, på vejene omkring Grindsted. Haven giver også god motion i weekenden.   

Privat er Bruno gift med Vibeke, der er køkkenchef på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Grindsted, og de bor Dalsøvej 169.  De 2 mødte hinanden allerede som 6 årige, nemlig på første skoledag, hvor de kom i samme klasse på Outrup Skole. Siden bragte skæbnen dem sammen igen. Parret har i alt 4 børn og 9 børnebørn, som naturligvis også snupper en del af fritiden.  Det samme gør parrets Airbnb, hvor gæster fra det meste af verden, de seneste par år har overnattet i de nu tomme børneværelser.

Den planlagte fødselsdagsfest er desværre aflyst p.g.a. Mettemors skærpede Corona regler, og dagen fejres derfor kun med de nærmeste i mindre grupper. 

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.