JULEHJÆLP! Er økonomien stram op til jul?

Foto: Pixabay.com

Jul, hygge, god mad og gaver er uløseligt forbundet, men for nogle kan økonomien lægge en dæmper på juleglæden. I den situation er der heldigvis hjælp at hente, hvis man når at komme med på listen over de, der kan modtage en julekasse/gavekort fra en af de organisationer, der uddeler julehjælp.

I Grindsted er Vestermarkskirken, Dansk Folkehjælp og Røde Kors gået sammen om et julearrangement d. 19. december, hvor der uddeles julekasser. Kassen fra Røde Kors vil indeholde julemad og godter samt et gavekort på 300 kr. til COOP, og vi forventer at have ca. 50 kasser at gøre godt med.

Ansøgningsskemaet kan findes på biblioteket og i Frivilligcentret, det udfyldes og skal være os i hænde senest 30. november. Der kigges blandt andet på at i er en familie med børn og indkomst (så de mest trængende får først). Der kan forventes svar på ansøgningen omkring d. 10. december. Vi håber, at dette kan være med til at give flere familier en rigtig god jul skriver Betina Skyum Larsen fra Røde Kors Grindsted i en pressemeddelelse.