18 km syd for Grindsted, på landevejen mellem Grindsted og Holsted, ligger landsbyen Hovborg med små 400 indbyggere. Kører man ad den gamle hovedvej gennem byen, nutidens Krøgebækvej og Holmeåvej, finder man Hovborg Kro midt i den lille by. En by der i øvrigt har haft temmelig stor betydning for hele egnen. Hovborg ligger mellem tre plantager Baldersbæk, Hovborg og Klelund Plantager og tæt på Høllund Søgård Plantage. Og det er intet tilfælde, idet plantningssagen her på hele egnen har sin egentlige begyndelse i byen – helt præcist på Hovborg Kro. Den første plantage på hele egnen, Skødebjerg Plantage lidt sydøst for Vorbasse, blev i øvrigt anlagt i 1847 som granplantage af grev Adam Moltke Huitfeldt (1798-1876).
Man har kunnet besøge en kro i Hovborg i snart 275 år. På gavlen af kroen finder man således årstallet 1790, men den er af ældre dato. Men kroen har været stråtækt siden 1790. Dengang var området et øde hedelandskab, hvor der lå nogle få huse og så en kro. Den første ejer Peder Kristensen ved man ikke meget om, men det gør man til gengæld om den efterfølgende krofatter, Johan Kristoffer Steinmeier Sørensen (1810-1880). Han blev født i Frederikshåb nær Randbølhede som søn af skoleholder Søren Clausen og Charlotte Marie Steinmeiersdatter. Moderens far – Johan Christopher Steinmeier – var blandt de indvandrede kartoffeltyskere i Vorbasse området i 1760erne.
Johan Kristoffer Steinmeier Sørensen kom i lære på Hovborg Kro i 1835 og overtog samme år driften af kroen. Gift den 5/12 1835 med kroejer på Hovborg Kro, Vibekke Clausdatter (1800-1860). Med kroen fulgte 1.000 tdr. land. Han solgte i 1862 kroen til sin svigersøn Niels Kr. Jørgensen. Indtil 1869 sidder han som aftægtsmand på kroen. Gift anden gang den 14/12 1869 med kroejer Ane Sine Margrete Nielsdatter (1828-1870), Fåborg. Gifter sig tredje gang 18/3 1871 med den 24-årige Benete Elise Bennedsen (1846-1878) (datter af lærer Bennedsen, Slebsager nær Årre). Johan Kristoffer Steinmeier Sørensen dør i 1880.
Den driftige kromand, der i 1851 bliver valgmand for egnen i Landstinget i København, er så at sige den egentlige foregangsmand for plantningssagen her i Sydjylland. Allerede i 1850erne begyndt han at plante omkring kroen og byen. I 1857 skulle han således ifølge regnskabsbøger fra Snoghøj Planteskole have købt 150 fyrretræer. Krofatteren var dermed den første, der begyndte tilplantningen af heden ved Hovborg i 1857. Og i 1866 opretter han sammen med slægt og naboer – og her først og fremmest Nikolaj Poulsen og Gravers Nielsen Houborg Plantningsactieselskab. Hvilket blev startskuddet til mangt en plantage i hele området. I 1905 blev der for øvrigt rejst en mindesten for Johan Kristoffer Steinmeier Sørensen i Hovborg Plantage. Samme sted er der ligeledes rejst en mindesten for kromandens svigersøn Peter Nielsen. Plantagen er desuden Det Danske Hedeselskabs første fredskovsplantage i Danmark. Den omfatter i dag et areal på godt 450 ha. Plantningssagen blev betragtet med skepsis af en del af de lokale landmænd. Derimod var naboerne til Hovborg plantage, ejerne af Høllund Søgård Plantage, Enrico Dalgas (1828-1984), stifteren af det Det Danske Hedeselskab (1866) og plantningens foregangsmand i hele Jylland og dennes søn Christian Dalgas (1862-1939) fyr og flamme. Kromandens initiativ bliver startskuddet til plantager som Fromsseier, Sdr. Omme, Grindsted, Utoft og Frodeslund.
En af formålene med plantagedriften var jagt, og den begyndte at tage form fra 1878. Jagtselskabet Hovborg Plantage så først dagens lys i 1911. Jagten er dog allerede blevet struktureret nogle årtier før på forskellige generalforsamlinger i Hovborg Plantage A/S. Og i årtier omkring år 1900 var jagtretten forpagtet ud. Ved stiftelsen af jagtselskabet overtog lokale folk og folk fra Holsted området som Ebbe Sørensen, murer Christensen og bager Frederik Grundahl jagtretten i plantagen. Men egentlig begyndte den strukturerede jagt for mere end 350 år siden på egnen. På et kort udformet af Videnskabernes Selskab i 1798 ser man mærker for vildbanestenene der omgav de kongelige vildtbaner her i Sydjylland. En vildtbane er et større markeret areal til jagt. Arealet omkranses af de såkaldte vildtbanepæle.
På kortet kan man se vildtbanepælene fra Høllund forbi Hovborg og Baldersbæk og videre nordvest på via Hesselbo op mod Ansager Å. Vildtbanen udgik fra Skødegård i Bække sogn og pælene var enten af træ eller sten. Da de kongelige vildtbaner blev nedlagt omkring år 1800, mistede såvel vildtbaner som vildtbanestenene deres funktion. Mange af dem blev flyttet og anvendt til “dekorative formål”, og det er ikke altid muligt at fastslå, hvor de oprindelig har været opsat. Nogle af dem er desuden gået i stykker ved flytningen. Men jagten her på egnen er en gammel tradition, der tager sin begyndelse i slutningen af 1600-tallet.
En af de såkaldte vildtpæle man kunne se i landskabet – Privatfoto
