Billundskoler sender elever hjem

Foto: René Lind Gammelmark

ISB International School of Billund har sendt alle eleverne hjem på grund af situationen med COVID-19. Skolen har dog ikke lukket børnehaven ned, og man regner med at alle elever og lærere kan starte op i gen mandag den 30. november.  Eleverne der er hjemsendt skal undervises via Distance Learning skriver ISB på deres hjemmeside.

Børnehaven på skolen er åben, ligesom der er mulighed for nødpasning for 0-9 klasse hvis der er behov for det.

 

Eleverne i 4. klasse på BillundSkolen er også sendt hjem, og man forventer de starter i skole igen på mandag.

Foto: René Lind Gammelmark