Af Carsten Sander Chiristensen
Billund Kommunes Museer har et omfattende arkiv med spændende dokumenter fra Grindsteds udvikling – især fra de sidste århundreder. En dag jeg tilfældig gennemsøgte arkivet for et dokument, faldt der et hæfte ud på bordet – en Skatte- og Adressebog fra 1957-58. Fra 1920erne og frem til 1960ernes start udgav Grindsted Sogn en sådan skattebog, til oplysning for alle borgerne. Så kunne man om aftenen i lampens skær finde ud af hvad naboen betalte i personskat. Bogen er meget slidt …
I 1957 boede der godt 4.500 mennesker i Grindsted by og omkring 2.000 mennesker i det øvrige landdistrikt. Det var en stigning på godt 2.000 mennesker i bydistriktet efter afslutningen af 2. verdenskrig, 12 år før. Op gennem 1950erne levede de fleste danskere i mindre boliger. Man forsøgte at løse danskernes boligproblemer ved at opføre almennyttigt boligbyggeri. Men ikke her i Grindsted. Først i 1960erne begyndte opførelsen af de større parcelhuskvarterer at tage form i byens udkant. Ligesom opførelsen af det almennyttige byggeri Tingparken først tog fart små 10 år efter i 1966. Desuden havde man i 1957 Nørreport i Nørregade, Grønningen, Nygade-kvarteret og senere Tronsøparken i Fynsgade, der rigeligt dækkede det almennyttige boligbehov.
I Danmark var arbejdsløsheden betragtelig i 1950erne, og de økonomiske konsekvenser meget store for den enkelte familie, ikke mindst fordi de gifte kvinder som oftest var hjemmegående, hvorfor familien kun havde én indtægt. Den voldsomme befolkningsudvikling tyder dog på, at situationen ikke har været helt så slemt i Grindsted. Industrien, her især slagterierne, blomstrede og detailhandelen var rigeligt repræsenteret i Borgergade, Vestergade og Nørregade. Man kunne blandt andet besøge Vor Bager, Magasin du Nord og købmand Paarup i Borgergade. Nørregades Grøntforretning, Arbejdernes kooperative Kødforsyning og Lundsgaard & Sørensens el forretning i Nørregade samt Isenkræmmer Aage Jensen og Byens Kiosk på Torvet. Der var et stort og forskelligartet udvalg af specialbutikker i byen i slutningen af 1950erne.
Socialdemokratiet var ubestridt det største parti i Danmark i 1950erne og 1960erne. Men ikke her i Grindsted, her sad Venstre solidt på magten. I Grindsted Sogneråd anno 1957 optrådte personer som formanden sygehusdirektør H. C. Larsen, næstformanden direktør Niels Hjorth, gårdejer og direktør Anders Chr. Andersen fra Morsbøl, gårdejer Hans P. Hansen fra Dyvelsrække, murermester Frede Knudsen, direktør Valter Eriksen fra Solvej, gårdejer Hans Jul Hansen fra Urup, fabriksarbejder Nicolaj Petersen og slagter Jens Hansen. Dette liberale overtag skulle vare ved de næste mange årtier.
Blandt de største skatteydere i 1957 i byen fandt man læge H. Müller Larsen (8.300 kr.) i Jernbanegade, tandlæge Jørgen Østergaard (5.500 kr.) i Jernbanegade, eksportør Hans P. Iversen (5.000 kr.) på Engvej, gårdejer og direktør A. Chr. Andersen (4.100 kr.) i Morsbøl, urmager Karl W. Kristensen (4.200 kr.) og læge Knud Hornslet (4.100 kr.) i Vesterbrogade. Men generelt betalte skatteydere i sognet i gennemsnit lang mindre beløb end de her nævnte. Butiksindehavere o. 2.000 kr., en lærer og købmand o. 1.000 kr., en husmand og fabriksarbejder betalte o. 600 kr., en bankassistent o. 400 kr., en husbestyrerinde, en lærling og syerske o. 200 kr., en arbejdsmand o. 50 kr. og en pensionist o. 10 kr.
En stærk tiltro, til at fremtiden ville blive bedre end fortiden, var til gengæld et fælles træk for 1950’ernes danskere. Det forekom tilsyneladende at være helt sikkert, at rationalitet og fornuft i sidste ende ville sætte sig igennem, og at videnskaben med tiden ville løse de fleste problemer. I det daglige kunne alle nok håbe på en dag at få et hus, en bil eller et køleskab – eller et tv, som var den hedeste drøm. Ved indgangen til 1956 var der i Danmark kun 16.000 tv-apparater. Ved årets udgang var tallet steget til 65.000. Og det skønt DR kun sendte på én kanal og havde en meget begrænset sendetid. Fjernsynsmediet havde en magisk tiltrækning. Et hjem med fjernsyn kunne regne med god søgning fra naboer og venner.
I øvrigt viste en undersøgelse i 1957, at unge mennesker var begyndt at tjene penge som aldrig før. 10% af de unge havde en knallert, 2% en scooter, 21% en radio, 13% en pladespiller, 44% et fotoapparat og 3% en skrivemaskine. Procenten af unge der ønskede sig en af disse velfærdsgoder var dog langt højere. Desuden var de unge meget engageret i det daglige husarbejde. 3 ud af 4 hjalp med opvask, 3 ud af 4 hjalp med indkøb, 3 ud af 5 hjalp med rengøring, 2 ud af 5 hjalp med klatvask og 1 ud af 4 hjalp med storvask. Ak ja så var det jo næsten alligevel bedre i de gode gamle dage.