Bülows Hjørne: Vore stolte sønner og sokkelhelte

Af Louis Bülow

Med ambitioner om at blive Børnenes Hovedstad vil man i Grindsted samle en lang række museumsaktiviteter i et museum, der gøres relevant for børn i alle aldre. Museet skal formidle landbrugs-, industri-, turisme- og besættelsestidens historie gennem leg og interaktion og bogstaveligt talt lade gæster lege sig ind i historien …

Måske vil det således blive forundt museumsbesøgende interaktivt at kunne følge vore stolte sønner og sokkelhelte – det være sig besættelsestidens modstandsikoner, musikidoler, kultur- og historiske personligheder:

• Fra populærmusikkens univers, hvor vi finder den sang, der først og sidst satte Grindsted på det danske landkort. I 1950 skrev den lokale malermester Ejvind Skov tekst og musik til sin legendariske Hedepigen i anledning af Grindsted Amatørteaters årlige revyforestilling. Kun sølle tre minutter varede sangen – og en ukendt maler fra Grindsted havde for tid og evighed skrevet sig ind i musikkens annaler.

• 25 år senere bragede to unge vestjyder – Marius Dahl Knudsen fra Grindsted og Anthony Bjerregaard – direkte ind på Dansktoppen som duoen De To Jyder med sangen Da farfar var ung. Det havde kun taget de to musikere 10 minutter at indspille sangen, men den strøg ikke desto mindre ind på salgslisternes tinder og holdt sig på Dansktoppens førsteplads i imponerende otte uger.

 

• Og Helge Engelbrecht. Med et væld af plader bag sig er købmandens knægt fra Vejlevej blevet dansk folkeeje og har for altid sikret berømmelsen for eftertiden som sanger, komponist og tekstforfatter. En skjald og troubadour, der færdes lige hjemmevant på bonede gulve i mondæne koncertsale, til julekoncerter i danske kirker som til kaffeslabberas ved Maren i kæret derhjemme. Et prunkløst menneske med et fast håndtryk og fine menneskelige kvaliteter, der aldrig har glemt sine idealer fra de unge år i Grindsted.

• I 1942 ankom Mogens Høirup for at blive skolebestyrer på Grindsted Kost- og Realskole. Han skulle under besættelsen blive den centrale skikkelse i den lokale modstandsbevægelse og fik med livet som indsats opbygget en række sabotagegrupper af solide og betroede folk fra egnen. Efter krigen kunne Mogens Høirup – èn af modstandskampens sande helte – genoptage sit arbejde som skolebestyrer til sin alt for tidlige død som kun 49-årig i 1956.

• I Sønder Omme finder vi manden med den gyldne stemme – Johannes G. Sørensen, der var søn af købmand Jens Sørensen og Maria Sørensen, Kirkeby, Sønder Omme. Da befrielsen nåede Danmark gennem BBCs danske nyhedsudsendelse om aftenen den 4. maj 1945, var det Johannes G. Sørensen, der udødeliggjorde det legendariske frihedsbudskab. Den aften sad forældrene i Ansager og lyttede med – samme dag fyldte moderen 67 år …

Og Sønder Omme kan byde ind med endnu en legendarisk skikkelse, der har sine rødder i lokalområdet – måske endda den mest berømte af dem alle …

Vi skruer tid og sted tilbage til tirsdag den 8. september 1908 – en af de dage i Danmarks historie, hvor tiden gik i stå, frosset fast i erindringen. Den dag rammer nyheden om den største skandale nogensinde i dansk politisk historie – Alberti-skandalen – Danmark nærmest som en tsunami og rydder alle avisforsider og nyhedsflader.

En dag, der får store konsekvenser for en legendarisk politisk statsmand, der i virkeligheden har sine rødder som hyrdedreng i et fattigt hedesogn ved Sønder Omme …

Tidligt den tirsdag formiddag forlader landets tidligere justitsminister Peter Adler Alberti sit kontor i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse i det indre København, tager bowler og sommerfrakken på og siger til sin sekretær: Jeg bliver borte en havn times tid …

Efter at have ladet sig barbere på sin faste barberstue slentrer den 188 cm høje og 150 kg tunge Alberti som så mange gange før til Cafe Glyptoteket og indtager en overdådig frokost – på klods. For derefter i ren distraktion endnu engang at lade sig barbere på sin vante barbersalon. Han bevæger sig videre ud i byen og ender ved trappen til Domhusets Politikammer ved Nytorv. Da Hans Ekscellence Gehejmekonferensråd Peter Adler Alberti træder ind i Politiets Vagtstue, bliver han modtaget med ærbødig respekt og dybe buk.

Med ordene Jeg er kommet herop for at anmelde et bedrageri. Ja, det er mig selv melder landets justitsminister fra 1901 sig selv til den vagthavende overbetjent Sophus Jacobsen som skyldig i bedrageri og falsk for et millionbeløb af ufattelige dimensioner. I en tid, hvor en arbejders dagløn udgør et par kroner, svarer Albertis svindel til en fjerdedel af statens årlige budget.

Med Kaare R. Skous ord i Magtens Forblændelse: Læg krakket i Landmandsbanken i 1922 sammen med skandalen omkring Nordisk Fjer i 1991, Roskilde Banks endeligt i 2008 og Stein Bagger samme år, og du når stadig ikke i nærheden af det hul i kassen, som Danmarks justitsminister indtil 1908 efterlod sig.

Alberti-skandalen giver landets magtfulde konseilspræsident J. C. Christensen et banesår, han aldrig helt forvinder. Han betragter Alberti som sin mest loyale støtte, og i sin dagbog for tirsdag den 8. september skriver han:” Tirsdag vare vi paa Toldboden for at tage mod Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra. Mens vi stod og ventede paa dem, fortalte Berg mig, at Alberti havde meldt sig selv til Politiet for Bedrageri og Falsk. Det var et Tordenslag …”

Den 12. oktober 1908 må hyrdedrengen fra Sønder Omme J. C. Christensen – for ham er det – træde tilbage som konseilspræsident og forlade regeringen, men i kulisserne bevarer han sin magt og indflydelse, trækker fortsat i trådene og bestemmer de store linjer i regeringens politik.

Danske historikere har beskrevet J. C. Christensen som det tyvende århundredes største politiske begavelse og landets stærkeste magtpolitiker siden Enevældens fald i 1849. Danmarks egentlige politiske magthaver igennem flere årtier.

1920. C. Christensen er bl.a. med til at bane vejen for systemskifte og parlamentarisme fra 1901, en rummelig folkekirke, folkevalgte menighedsråd, en almen skole, en moderniseret grundlov, der giver kvinder og tjenestefolk stemmeret til Folketinget i 1915, Islands selvstændighed inden for Rigsfællesskabet og Genforeningen 1920.

Når det nye interaktive museum er en realitet, vil besøgende måske kunne lette på hatten, kippe med flaget og trutte i trompeten for den lille hyrdedreng, der bliver født i november 1856 som søn af Mads Christian Christensen og Karen Jensdatter i den lille flække Påbøl få km fra Sønder Omme.

Ad åre arbejder hyrdedrengen fra Påbøl ved Sønder Omme sig op til samfundets top som en visionær politisk foregangsmand, bliver betroet de allerhøjeste tillidsposter, bliver hædret som Ridder af Dannebrog og mere til og indtager pladsen som århundredets betydeligste statsmand …