Der er den sidste halvlanden månedstid kommet nyt liv i lokalerne hvor Dansk Bilglas holdt til indtil 2018 på Vestergade 94 i Grindsted.
Det er den 20-årige Jesper Topbjerg Kristensen der er startet op med firmaet JT Bilpleje.

FJesper Topjerg Kristensen – Foto: René Lind Gammelmark
Jesper har en gymnasiel uddannelse og da han var færdig med gymnasiet i sommers, besluttede han sig for at gøre fritidsarbejdet til fuldtidsarbejde. Han startede stille og roligt op for et års tid siden hjemme i forældrenes 27 kvadratmeter store garage, men for 1½ måned siden flyttede han firmaet ind i værkstedsbygningene på Vestergade 94.

Foto: René Lind Gammelmark
Her har han investeret i en helt ny Sakselift med specielle opkørselsramper, så han kan køre selv sænkede biler op.

Foto: René Lind Gammelmark
Lokalerne har han lejet af Jensen & Nørgård og har samtidig lavet en aftale om at lave klargøringsarbejdet på bilerne derfra.
Polering og rengøring af kabine
Man kan få bilen poleret, både en salgspolering men også en totrins og tretrinspolering. Rengøring af bilen indeni, blandt andet med en ozon maskine der fjerner ubehagelig lugt fra kabinen, rensning af sæder og efterfølgende impregnering, polering af interiør og meget mere.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark
Du finder JT Bilpleje på Vestergade 94 i Grindsted og Jesper kan kontaktes pr. telefon 30 60 34 08 eller via facebook. Han har åbent mandag – fredag fra 8.30 til 17.