Det er med stor glæde, vi kan meddele at vi har forlænget med Kevin Juhl Pedersen, der har haft en imponerende udvikling i 2020 sæsonen.
Kevin og hans team er dybt seriøse og professionelle omkring speedwaysporten, og de er en sand fornøjelse og samarbejde med.
Kevin valgte til sæsonen 2020 og skifte til Grindsted, efter at have kørt hele hans karriere i Holsted.
– Selv om jeg har fået flere tilbud fra andre danske klubber, har jeg valgt at forlænge min kontrakt med GSK til 2021 sæsonen. GSK troede på mig og gav mig chancen til 2020, at vi så ikke kom igang med ligaen i 2020 ændre ikke på at vi har et mål sammen, om at komme i DM finalen.
Kevin vandt i indestående sæson, den Tyske-cup Ober Krämer Pokal, og sluttede på en flot sjetteplads ved U21 DM.
Kevins resultater er heller ikke gået ubemærket hen, han har også til 2021 sæsonen skrevet en kontrakt med den polske klub Wybrzeże Gdańsk. – Min personlige målsætning for 2021 er at forbedre min 6. Plads ved U21 DM og køre mig til en plads på et udenlandsk hold. Velkommen tilbage Kevin! skriver GSK Liga til Netavisen Grindsted.