Af Carsten Sander Christensen
Besøger man Gammel Grene Kirkegård på Annexsvej, finder man umiddelbart til venstre for indgangen et gravsted der er indhegnet af et sort jerngitter. På gravstedet finder man to jernkors fra 1860erne samt en sten af lidt nyere dato. Det snart 160 år gamle gravsted vidner om en tragedie af dimensioner. Møller på Løvlund Mølle, Jens Christian Nielsen (1827-1890), har inden for et halvt år i 1865 mistet sin kone, Else Larsdatter (1828-1865) og parrets to børn, Niels og Nielsine. Gravstedet er et af de ældste af sin art i Billund Kommune. Men det vidner stadig om den betydning Løvlund Mølle har haft her på egnen gennem de sidste 500 år. Løvlund og Løvlund Mølles historie går dog langt længere tilbage. Der fandtes på et tidspunkt flere end 11 gravhøje i Løvlund området, høje der er omkring. 4.000 år gamle.
Det nyere Løvlunds historie starter i slutningen af 1500-tallet, hvor man antager, at den første herredsfoged, Jens Hansen eller Jens Leflund har boet fra 1584 til 1615 på Møllegården (nuværende adresse Gråhedevej 1) i Løvlund. Herredsfogeden var kongens repræsentant. Rent juridisk var han den øverste myndighed og dommer i Slaugs Herred. Gården i Løvlund var tillige krongods og senere i kortere tid under herregården Engelsholm ved Nørup. Af andre herredsfogeder kan nævnes Iver Christensen o. 1651-1655, Der er i dag indsat en ligsten i Grene Kirkes mur over Iver Christensen, og Hans Jensen indtil 1659. Hans Jensen og to andre mænd fra Slaugs Herred blev for øvrigt under svenskekrigene i 1630erne sat i Rådhustårnet i Vejle. For at frelse livet måtte de love en afgift af 4 rigsdaler og en god okse af hver gård i herredet. Trods denne plet på straffeattesten blev han dog alligevel herredsfoged i Løvlund. Niels Clemmensen var herredsfoged fra 1660 i Slaugs Herred, desuden skulle han have været rytterbonde. Han stævnede mange forskellige folk på egnen og blev også anklaget for at have overfaldet dem korporligt. I 1691 forærede Niels og konen alterkalken og disk til Grene Gl. Kirke.
Fra 1700-tallet og frem til nutiden var Løvlund og møllen og møllegården i en slægts, Møller Jensens eje. Den første ejer Hans Møller var født 1678 og han ejede møllen o. 1700. Svigersønnen Lars Sejersen (f. 1716) giftede sig i 1740 til gården da han ægtede Hans Møllers datter, Anna Marie Hansdatter. Hans Poulsen Dal (1752-1797) overtog møllen omkring 1777, da han bliver gift med Lars Sejersens datter, Anna Larsdatter (1747-1808). Lars Hansen Dal, søn af møller Hans Poulsen Dal og Anna Larsdatter, overtog Løvlund Mølle o. 1816 efter sin mor. Gift med Karen Pedersdatter og far til Else Larsdatter. I 1816 opførte han et nyt stuehus, der stadig blev brugt i 1967. I 1852 overlod han møllen til sin datter og svigersønnen den ovenfornævnte Jens Chr. Nielsen. Lars Møller Jensen (1852-1936) overtog Løvlund Mølle i 1883. Gift samme år med Karen Iversen fra Dal. Far til Jens Chr. Møller Jensen og Iver Nielsen Jensen. Førstnævnte blev ejer af Løvlund Møllegård i 1910 og fra 1957 overgik gården til et såkaldt familieaktieselskab. Den formelle ejer var Jens Bach Pedersen (1926-2004), stadig kendt af mange og tillige mangeårig borgmester (1966-1978) i den indtil 2007 gamle Billund Kommune.
Løvlund Mølle beskrives i mange skrifter, som det smukkeste sted i miles omkreds. Mølledammen der var omkranset af træer og den store møllegård har lignet en oase i det golde hedeområde mellem Grindsted og Billund. I 1792 beskrives møllen som en skvatmølle. Skvatmøllen er den ældste form for vandmølle i Danmark, med et vandret møllehjul skråtstillede vinger og en lodret aksel. Den trækker direkte (uden gearing) på løberen i kværnen. Møllehjulet er mindre end de senere vandmøllehjul. Alt må formodes at været bygget af træ, og det er grunden til, at der ikke er fundet mange, sikre skvatmøllerester. Senere blev det en egentlig vandmølle.
Møllegården var på sit højeste en gård med 400 til 600 tønder land, og møllen har været livsvigtig for bønderne i området. Løvlund havde desuden en købmandsforretning. I nyere tid førte man mergelbanen mellem Stilbjerg og Eg ind i Løvlund området og da togene mellem Vejle og Grindsted begyndte at rulle i 1914, blev der opført en station i området. I 1914 opførtes missionshuset Bethania, der stadig i 2020 er i brug. Senere lavede man Løvlund Dambrug i forbindelse med mølledammen. Dambruget var et af de største i Billund Kommune med små tipvogne, der kørte på skinner mellem bassinerne. I 1973 var det endegyldigt slut med mølledrift, man solgte de nye bygninger, siloer, lagerhaller mm. på adressen Utoftvej 2 fra og solgte dem til KFK (nu Vestjyllands Andel). En mere end 200-årig æra som krongods og embedsmandsbolig og en mere end 300-årig mølle æra var hermed afsluttet.
Løvlund Mølle i starten af 1900-tallet (Billund Kommunes Museer) – Lunds Foto
