Nisseoptog i Stenderup-Krogager afløses af et mini optog

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Da Corona situationen stadig er alvorlig, tager de nu konsekvensen i Stenderup-Krogager og aflyser derfor årets julearrangement med julemand og nisseoptog som de plejer.

I stedet for laver de en Coronavenlig udgave.
Arrangørerne havde glædet sig rigtig meget og er godt klar over at aflysningen kommer til at skuffe mange. Selvom det er et udendørs arrangement, kan de ikke garantere for sikkerheden, da de erfaringsmæssigt ved at arrangementet altid er godt besøgt, og håber derfor at arrangementet kan afholdes næste år, hvor man forhåbentligt kan genoptage mange af de sociale begivenheder.

De opfordrer alligevel til, at man stiller sig klar i køkkenvinduet sammen med familien lørdag den 28. november 2020, hvor man kl. 14.00 vil tænde julelysene i byen. Umiddelbart efter tændingen af julelyset, vil et mini juletog køre fra Min Købmand. Der vil blive uddelt en pose æbleskiver til hvert hus, hvis man står klar ved fortovskanten når de kommer forbi. Derudover er der en slikpose pr. barn, der ligeledes skal stå klar ved fortovskanten.

Det forventes at ruten tager omkring en time at køre igennem.

Nederst i artiklen kan du se ruten beskrevet.

Arrangørerne vil sende live fra ruten på facebook, så man kan følge med i hvor langt man er nået. 

Hvis ikke man bor på ruten er man velkommen til at stille sig et sted på ruten, så får  man også æbleskiver og slikposer. 

Vi håber at det vil bidrage en smule til fællesskabsfølelsen, det er ihvertfald vores bud på hvordan vi kan stå sammen, hver for sig, i en fortsat usikker og uvant tid skriver arrangørerne som er:

Min Købmand Stenderup-Krogager, SKIF Juniorklub og Stenderup-Krogager Fællesråd.

 

Ruten er:
Østervej
Nørrevej
Vestervej
Storegade
Rosenvej
Storegade
Engvangen
Storegade
Pileallé
Solvangen
Irisvej
Storegade
Øparken
Kroagergårdvej (nybyggerne)
Storegade
Østergårdsvej
Teglgårdsvej
Søndergårdsvej
Hønsebyen