Som en del af Black Friday arrangementet i Grindsted fik man i Grindsted Handelsstandsforenings medlemsbutikker, udleveret en kupon, når man havde handlet i butikken. Kuponen skulle udfyldes med navn, adresse og telefonnummer inden midnat smides i den postkasse der var stillet op på torvet.
Blandt de rigtig mange afleverede kuponer blev der trukket en vinder ud, som vandt 10.000 kr. til Powershopping i medlemsbutikkerne.
Lørdag kl. 10 blev udtrækningen foretaget hos Hr. P i Vestergade, hvor Jonas Pedersen og Flemming Elbæk sørgede for at det hele gik rigtigt til.
Det blev livestreamet via Grindsted Handelsstandsforenings facebookside: Oplev Grindsted og krave for at man kunne få præmien, var at man tog telefonen når man blev ringet op.
Det var ikke noget problem for Nanna Marker, der bor i Skolegade, for hun tog telefonen og var var kl. 12 klar ved postkassen på torvet sammen med hendes kæreste Kasper Sørensen.
Første stop på shoppeturen var Imerco, her brugte hun godt 5400 kr, andet stop var Bog & Idé/Legekæden hvor der blev købt legetøj for ca. 2500 kr. Tredje og sidste stop var hos Guldsmeden hvor de resterende penge blev brugt.
Nanna og kæresten Kasper var rigtig glader for at det var dem der var heldig at blive trukket ud. De to børn på 8 måneder og 2 år blev passet af Farmor og Farfar der hurtigt kunne træde til, så Nanna og Kasper kunne komme på Powershopping.