Billund tager solidt skridt tilbage i Top 10

Foto: René Lind Gammelmark

Billund Kommune er tilbage i det gode selskab i DI’s erhvervsklimaundersøgelse. Efter sidste års dyk til en plads som nummer 26, er Billund Kommune igen at finde i toppen af danske erhvervskommuner og indtager nu en samlet 10. plads.

– Billund Kommune er helt fortjent tilbage i top-10. Især kan vi se, at kommunens politikere og embedsfolk har lagt rigtig mange kræfter i for at forbedre dialogen med virksomhederne. Vi ser ofte, at den gode dialog i øjenhøjde er en af de væsentligste årsager til, at udfordringer og uenigheder kan løses. Eksempelvis kan vi se, at byggesagsbehandlingen opnår en væsentlig bedre vurdering i år, siger formand for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.

Igen i år vurderer virksomhederne, at Billund Kommune er landets bedste sted at drive virksomhed i, hvis man alene ser på, hvor meget man skal betale i skatter, afgifter og gebyrer. Ligeledes værdsættes den fysiske planlægning og kommunens udbud af erhvervsbyggegrunde højt af virksomhederne. Det samme gælder det kommunale vejnet.

– Vi kan se, at Billund Kommune har brugt mange penge på det kommunale vejnet i de seneste år, derfor er det også glædeligt, at det nu kan aflæses i en stigende tilfredshed blandt virksomhederne. Når de fysiske rammer er på plads, der er gode veje, og der samtidig opkræves lave skatter og afgifter, så er der skabt et rigtig godt fundament for tilfredse virksomheder, siger Jesper Toft Mathiasen i en pressemeddelelse fra Dansk Industri.

Billund Kommunes indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere får også pæne ord med på vejen i årets undersøgelse. Det er dog også netop udfordringerne med at skaffe kvalificerede medarbejdere nok, som virksomhederne opfordrer kommunen til at prioritere højst, for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet.

Man skal lede længe efter tidslerne i årets erhvervsklimaundersøgelse for Billund Kommune. Men folkeskolernes samarbejde med virksomhederne i form af virksomhedsrelevant undervisning og virksomhedsbesøg får en lavere vurdering i årets undersøgelse. Ligeledes må miljøsagsbehandlingen også registrerer en lidt lavere tilfredshed.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
• 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.