Marie Skov Lillelund er ny direktør i Billund ErhvervsFremme

Marie Skov Lillelund - PR-Foto

Det bliver den 42-årige Marie Skov Lillelund, der den 1. januar 2021 sætter sig i direktørstolen i Billund ErhvervsFremme.  

Marie Skov Lillelund har en baggrund fra en længere årrække i Dansk Industri, hvor hun har samarbejdet tæt med både medlemmer og kommuner omkring de lokale rammevilkår for erhvervslivet. Hertil har Marie en baggrund som erhvervsservicechef i Høje-Taastrup Kommune, hvor hun havde særligt fokus på kommunens erhvervsservice og erhvervsfremmetiltag for de lokale virksomheder. I 2018 flyttede Marie fra Sjælland til Silkeborg, hvor hun i dag bor med sin mand og tre børn skriver Billund ErhvervsFremme i en pressemeddelelse.

I Silkeborg har Marie arbejdet som Citymanager inden hun skiftede til Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, hvor hun stod i spidsen for organisationens arbejde med markedsudvikling, partnerskaber og kommunikation for at få flere unge til at tage en uddannelse inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Samarbejdet med det brede erhvervsliv, lige fra start-ups til store produktionsvirksomheder har altid været centralt i Maries arbejde. Herudover har samarbejdet med kommuner, erhvervshuse og andre centrale aktører, været i fokus med det mål at styrke virksomhedernes lokale rammevilkår og konkurrencekraft. 

 Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Billund ErhvervsFremme. Jeg ser frem til at lære både virksomheder og medarbejdere at kende og sammen med dem give den bedste service til vores medlemmer og det brede erhvervsliv i kommunen.

En positiv og stærk erhvervsudvikling handler om gode samarbejder og derfor glæder jeg mig også meget til komme tæt på bestyrelsen, advisory boards, handelsforeningerne, Billund Kommune, CoC Playful Minds og mange flere. Jeg går ydmygt til opgaven og vil komme til at stille mange spørgsmål og lytte og vil fra starten prioritere at få rigtig godt kendskab til foreningens opgaver og medarbejdere, og komme rundt i kommunen for at få indblik i både muligheder og problemstillinger, som vi skal arbejde videre med. 

 Jeg glæder mig til, at vi kan bringe Maries erfaringer og det hun står for i spil til gavn for vores lokale virksomheder og Billund ErhvervsFremme som organisation”, udtaler bestyrelsesformand Gitte Ottosen. ”Marie har indgående kendskab til arbejdet i medlemsbaserede erhvervsorganisationer samt indsigt i, hvordan erhvervslivets rammevilkår kan fremmes både lokalt, regionalt og nationalt. Jeg er sikker på, at vi med Marie i front vil kunne bringe Billund ErhvervsFremme til en endnu stærkere position i årene som kommer, hvor der vil være fokus på både at servicere, støtte og sparre med vores mange forskellige medlemsvirksomheder og på udvikling af iværksættermiljøet samt eksisterende og fremtidige partnerskaber. 
Bestyrelsen og medarbejdere ser frem til samarbejdet med Marie, hvor vi både lægger vægt på de kompetencer hun kommer med og at hun er en person, der skaber resultater ved at inddrage.

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.