Sanders Historiske Hjørne: Gravstenen for tyske flygtninge på Grindsted Kirkegård

Hvis man går ned ad Kirkegade mod Kirkestien/Kirkehuset og går ind ad de to jernlåger til kirkegården finder man på højre hånd en græsplæne med en undselig lille sten. På stenen kan man læse: Her hviler 38 flygtninge – 1945. I de foregående fem år var der ikke døde 38 personer på grund af krigshandlinger eller lignende. Den lille sten er måske det største mindesmærke i Billund Kommune for hvad der er sket ude i den store verden og hvordan den store vide verden berørte egnen og dens sjæl. I januar 1945 gik russerne for alvor ind i Tyskland. Foran de fremrykkende russiske soldater rejste der en strøm af millioner af tyske flygtninge – især fra Schlesien, Pommern og Østpreussen. Den tyske nazi-ledelse i Berlin måtte simpelthen handle. Den 4. februar 1945 donerede føreren Adolf Hitler derfor en helt personlig gave til danskerne.

Mindesten på Grindsted Kirkegård (Forside) – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: Billund Kommunes Museer

Mere end 200.000 flygtninge blev beordret til naboen mod nord. De ankom i både, i tog og til fods. De første ankom i februar og herefter øgedes tilstrømningen. Af de tyske flygtninge var omkring 50% kvinder, 17% børn og 33% mænd. Af de sidstnævnte var de fleste godt oppe i alderen eller helt små. Mændene var jo normalt i tysk krigstjeneste. Mellem februar og maj insisterede den danske stat på, at opgaven med at pleje de ankomne flygtninge helt og holdent var den tyske Wehrmachts problem. Efter den 5. maj 1945 overtog de danske myndigheder ansvaret for flygtningene.

Her i Grindsted ankom der nogle hundrede flygtninge i dagene 4. og 5. maj 1945. Togene rullede ind på banegården og satte flygtningene af på perronerne. Det antages at i alt 1.200 flygtninge, primært ankommet fra København, indtog området i den første uges tid efter befrielsen. Da de havde været på flugt i adskillige måneder, var såvel deres ernæringstilstand som deres sundhedstilstand meget dårlig og stod derfor meget tilbage at ønske. Enkelte døde ligefrem på jernbaneterrænet. Museet er i besiddelse af et større exceptionelt fotomateriale om flygtningenes ankomst. Her ser man Grindsted borgere, der kommer med mælk og madpakker til de nødlidte. Organiseret af modstandsbevægelsen i byen. Der var ellers ikke megen medlidenhed med de ankomne. Frit Danmark og andre illegale blade talte om deciderede tyske parasitter og konkluderede, at medlidenhed med disse nyankomne tyskere kunne sidestilles med landsforræderi. Opfodring af dem ville ganske enkelt forlænge krigen.

I Danmark generelt foregik spørgsmålet om indkvartering, forplejning og lægehjælp under indtryk af en oppisket folkestemning – ja ligefrem had. Men ikke her på egnen. Flygtningene blev indlogeret på skoler, i missionshuse og i forsamlingshuse i såvel Grindsted som i alle øvrige småbyer i omegnen. Efter en uges tid blev de fleste flygtninge sendt til Oksbøllejren lidt nord for Ho Bugt. Lejren husede, da den var størst i 1946, 35.000 tyskere. Her i kommunen oprettede man Fittinglejren lidt syd for Fitting by med godt 800 flygtninge. På et tidspunkt husede lejren blandt andet rigsbefuldmægtiget (1942-45) i Danmark Werner Bests (1903-1989) kone Gertrude og parrets fem børn. I 1946-47 blev flygtningene sendt henholdsvis til Rørdal ved Aalborg og til Tyskland. Hvorefter lejren blev en interneringslejr for

De 38 flygtninge, der nævnes på stenen, døde alle under det korte ophold de havde i Grindsted og Billund området. Og ligesom i resten af landet og med risikoen for at blive beskyldt for at være landsforræder holdt flertallet af danskere sig på afstand af de tyske flygtninge og alt tysk, medmindre det var for at sabotere noget. Men her på egnen bør det dog alligevel pointeres, at lokalbefolkningen ydede en forbilledlig indsats i plejen af de tyske flygtninge. Trods manglen på fornødenheder i hverdagen haven man nok overskud til at bespise og pleje en mængde flygtninge, der svarede til cirka halvdelen af Grindsteds befolkning. Også Fittinglejren blev et forbillede for hele Danmark. I 1949 forlod de sidste tyske flygtninge dansk jord. Flygtninge er et af de store temaer i den nye udstilling SPOR, der åbner i morgen den 1. december på Museumscenter Karensminde.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.